Skjoldhøjskolen søger en fagligt stærk pædagogisk leder til SFO og Indskoling

Vi mangler en pædagogisk leder! Måske er det dig? I det mindste skal du overveje at søge stillingen, hvis du har lyst til at være leder på en skole hvor fællesskabet er det bærende og hvis du deler vores vision om, at Den Gode Skole skaber vi sammen.

 

Om stillingen

Vi er i den situation, at vi opnormerer vores ledelse med en ekstra pædagogisk leder, der får ansvaret for SFO og Indskoling. På Skjoldhøjskolen arbejder vi på at skabe en stærk forbindelse mellem skolepædagogik og fritidspædagogik – mellem SFO og indskoling. Vi har opdelt skoledelen i to afdelinger – Storteam 1 (0. – 5. årgang) og Storteam 2 (6. – 9. årgang). Dermed bliver du som vores nye pædagogiske leder den nærmeste leder for personalet i SFO og Storteam 1.

 

Der er ca. 250 elever på de seks årgange og du bliver nærmeste leder for ca. 40 medarbejdere. Du mestrer at lede for og samarbejde med såvel pædagoger som lærere og du har et øje for helheden på skolen. Du ved også, at på Den Gode Skole går fritidspædagogik og skolepædagogik hånd i hånd og derfor vil du som leder arbejde på at fremme begge dele. Du har også et stærkt blik for værdien af samarbejde med Dagtilbuddet. Som pædagogisk leder indgår du i skolens ledelsesteam, der også rummer skoleleder, viceskoleleder og pædagogisk leder for specialklasserne. Du er især dedikeret til at skabe stærke sammenhænge mellem skole og SFO og du tænker i én skole – ét fællesskab.

 

Det er afgørende for os, at:

  • Ledelse er mere en holdsport end et hierarki
  • Du har lyst til at forpligte dig overfor fællesskabet i ledelsesteamet
  • Du har en lederuddannelse eller har lyst til at starte op på en lederuddannelse snarest
  • Du har lyst til at være synlig på skolen – ledelse foregår ikke på kontoret
  • Dannelse og Læring er skolens kerneopgaver – og dermed dine
  • Du skal være optaget af at være i dialog med kollegerne og samtidig være tydelig og nærværende i dine forventninger
  • Du har en god portion humor
  • Du har en god portion robusthed, men også at du kan bede om hjælp
  • Du er en TEAMPLAYER

 

Stillingen skal besættes pr. 1. oktober 2021.

 

Skjoldhøjskolen er en del af Børn og Unge i Aarhus.

Læs om #detvigør i Børn og Unge:

Skole og fritid: https://detvigoer.aarhus.dk/skole-og-fritid/

Stærkere læringsfællesskaber: https://detvigoer.aarhus.dk/staerkere-laeringsfaellesskaber/

Ledelse: https://detvigoer.aarhus.dk/andet-vi-goer/ledelse/

Læs mere om Skjoldhøjskolen på Skjoldhøjskolen (aarhus.dk) eller på vores Facebook side

 

Krav til stillingen

Du kommer med en god portion pædagogisk erfaring og du har et stærkt fagligt fundament, såvel pædagogisk som didaktisk. Du har evt. ledelseserfaring, men det er ikke et krav. Vigtigst er det, at du har lyst til ledelse og har ledelseskompetencer, som du har erhvervet dig gennem en nuværende lederstilling eller gennem organisatorisk arbejde, som f.eks. tillidsrepræsentant, fagligt fyrtårn eller lignende.

 

Hvis du ikke har en ledelsesuddannelse, forventer vi, at du har mod på at gå i gang med en snarest.

 

Som leder er du udadvendt, synlig og tilgængelig. Du er empatisk og kan lide at se virkeligheden og dens dilemmaer i øjnene og du er eksponent for en læringsorienteret kultur. Du er struktureret og er i stand til at prioritere, ligesom du evner at uddelegere. Du har dit værdimæssige kompas intakt og du har et stærkt blik for dannelsesidealet i folkeskolen.

 

Din profil

Skjoldhøjskolen er et fællesskab med et mål. Vi står sammen om at ruste vores elever bedst muligt, til den fremtid der møder dem, når deres tid i folkeskolen er slut.

 

Du skal ikke være i tvivl om, at vi mener det med fællesskabet. Vi lykkes kun, når vi står sammen om udfordringerne og hjælper hinanden på vej mod målet. Det fællesskab skal du have lyst til at være en del af og bidrage til.

 

Du skal ikke kun brænde for at være leder - du skal kunne se potentialet i alle vores fantastiske børn og unge. De er hver for sig unikke og fortjener voksne omkring sig, der kan se deres potentiale og hjælpe dem med at blive den bedste udgave af sig selv.

 

Derfor skal du ikke bare være en dygtig leder. men også klog på mennesker og vores omverden. Skjoldhøjskolen vægter vores opgave med elevernes dannelse og trivsel rigtig højt og det stiller krav til, at vi kan andet og mere end opfylde skolens faglige mål.

 

Derfor skal du vælge os

Du skal vælge os, fordi du sammen med kollegaer, ledelse, elever og forældre vil være med til at skabe en rigtig god skole for eleverne. Vi er en skole med høje faglige ambitioner, men vi er også en skole hvor dannelse og uddannelse går hånd i hånd.

 

Vi oplever, at vores elever er åbne og positive. Der er heldigvis også elever, der kræver tydelige lærere og som har brug for at mærke, at du vil noget med og for dem.

 

Du skal kunne trives i et miljø hvor tilliden til hinanden er stor og hvor tiden sammen ikke anvendes til at kontrollere hinanden, men til samtale om vores fælles opgave.

 

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftale.

 

Hvis du vil vide mere

Ønsker du yderlige oplysninger om jobbet, kan du henvende dig til Skoleleder Henrik Schou på telefon 41 800 426

 

Ansøgning

Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 10. august 2021. Dagen efter udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes den 13. august 2021 fra kl. 9.00. Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen og der vil blive brugt mentale færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview og referencer vil foregå i dagtimerne. Anden samtalerunde afholdes den 30. august 2021 fra kl. 13.00.

 

Om os

Skjoldhøjskolen ligger i et stort parcelkvarter, der hedder Skjoldhøjparken. Vi har 450 elever, som alle kommer med hver deres baggrund. Desuden har vi 9 specialklasser. Det giver en mangfoldighed, som vi ser som en ressource og som vi forventer, at du vil være med til at sætte i spil.

Der er ca. 80 ansatte på skolen, vi har et tæt samarbejde med dagtilbud og fritidsklubben
 
  
    
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

  
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
11749
Frist:
Tiltrædelse: 01-10-2021
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Henrik Josva Schou Skoleleder Sabro-Korsvejskolen
Afdeling:
Skjoldhøjskolen - Administration
Lokation: Skjoldhøjvej 9, 8381, Tilst, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

Demo
AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018