Pædagog eller pædagogmedhjælper i rotationsstilling i Børnehuset Ved Åen

Om jobbet: 
For at søge dette job som rotationsvikar skal du være berettiget til at blive ansat som rotationsvikar. Du skal være på dagpenge eller kontanthjælp og med en ledighed på mindst 26 uger – Er du I tvivl om dette kan du kontakte Jobcenter Aarhus, Virksomhedskonsulent Lone Egeberg 4185 4539. 

Kom og bliv en del af vores flok. 

Vi har en kollega der skal på uddannelse og derfor søger vi en rotationsvikar.

Stillingen er i den ene vuggestuegruppe, Månen.  

Stillingen er på 30 timer om ugen med opstart den 24.02.2025 – 04.06.2025 
 


Din profil:
Du er uddannet pædagog, Pædagogisk assistent eller har god erfaring som pædagogmedhjælper. 

Du trives i et stort hus med mange kollegaer.

Du brænder for vuggestuelivet og formår at komme omkring kerneopgaven med hvad det indebærer af pædagogiske opgaver beskrevet i læreplanen. 

Du kan stille dig til rådighed for et udviklende samspil med børn og kollegaer. Se dig selv som en del af det læringsmiljø børnene tilbydes. 

Du er nysgerrig på neuropsykologisk udviklingsleg og principperne i dette. 

Du er i stand til at indgå i en evaluerende kultur.    

Du har et lyst sind og et fleksibelt nervesystem og er vild med de daglige udfordringer man møder i en daginstitution.



Derfor skal du vælge os:
Vi er et hus med stor spændvidde i alder, køn og interesser. Vi er pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere af både den unge og lidt ældre slags. 

Vi kæres om hinanden og vi har respekt for at indgå i et fagligt, udviklende og lærende fællesskab. 

Vi har fantastiske udemiljøer, en dejlig stor legeplads og er placeret tæt på strand og natur. 

Vi værner om læringsmiljøerne i vores store hus. Vi forsøger at udvikle på læringsmiljøer og interessecentre, så vi kan skabe deltagemuligheder for børnene.

Vi er optaget af neuropsykologisk udviklingsleg NPRP 

Du vil være tilknyttet månen og have primære opgaver der, men det er vigtigt at du kan arbejde på tværs af begge vores vuggestuegrupper og hele huset hvis det skulle være nødvendigt. 

Vi står altid klar med en hjælpende hånd hvis en kollega rækker ud, enten praktisk hjælp i dagligdagen eller ved kollegial sparring.  

Vi stiller ofte spørgsmålet: ”hvad kalder opgaven på?” og ”hvad skal jeg lære, for at de kan lære?”

Vi mener at alle børn gør det bedste de kan, ikke altid det mest hensigtsmæssig, men de kan ikke andet.” Det er vores opgave at stille os nysgerrige overfor netop den adfærd vi ser hos barnet og spørge ”hvad fortæller barnet os nu?” Det er essentielt at du tjekker ind i det børnesyn. 

Vi har post -, refleksions -, stue -, pædagog -, medhjælper - og gruppemøder for at planlægge vores dagligdag og for at skabe pædagogisk udvikling og refleksion. 

Vi arbejder med individuel forberedelse for alle. 

Vi kæres om hinanden og mødes gerne udenfor arbejdstid et par gange om året, f.eks. til en pizza aften, sommerhygge aften eller julefrokost. 

Vi har en fri og anerkendende tone imellem os. Vi arbejder kontinuerligt med psykologisk tryghed og respekt for forskellighed. Psykologisk tryghed vokser i en kultur hvor den enkelte trygt kan give tilkende hvis der opleves vanskeligheder og stole på at ”svaret” altid vil være respektfuldt og rundet af faglig og menneskelig respekt, også når man er uenige. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 30 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 24.02.2025 - 04.06.2025.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder Rikke Lai Pedersen på telefon+4551837258.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  19-02-2025 07:00
 
Vi forventer, at holde samtaler i uge 8.

Om os
Vi er et integreret børnehus, fyldt med 104 dejlige unger og 23 kollegaer. Vi har 2 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper. 

Vi er bosiddende imellem strand og by. Vi har gode muligheder for at komme ud af huset på ture, både gående og med bus. 

Vi har en dejlig stor legeplads med gode faciliteter. 

Vi er en del af Strandens dagtilbud med 5 andre institutioner. 

Vi arbejder om en fælles retning i dagtilbuddet omkring udvikling af NPRP, hvor vi løbende uddannes som legekaptajn. 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
26094
Frist:
Tiltrædelse: 24-02-2025
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Rikke Lai Pedersen Pædagogisk leder Børnehuset Ved Åen +4551837258
Afdeling:
Børnehuset Ved Åen
Lokation: Brobjerg Parkvej 60-62, 8250, Egå, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

Demo
AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018