Brænder du for prøve kræfter med forskellige HR og -analyseopgaver?
Så har du nu mulighed for at blive praktikant i HR og Organisation i Børn og Unge. Kontoret HR og Organisation har til opgave at understøtte god ledelse og sikre et attraktivt arbejdsmiljø med høj social kapital til gavn for børn og unges læring, trivsel og udvikling i dagtilbud, skoler, fritidstilbud, specialskoler samt i sundheds- og tandplejen. Som praktikant bliver du en del af et ambitiøst kontor, som vægter faglighed højt og som ser god ledelse, høj trivsel og bæredygtige rammer som en forudsætning for at lykkes med kerneopgaven. Vi kan garantere et spændende og udfordrende praktikforløb – i en af Danmarks største offentlige virksomheder med ca. 14.000 ansatte.
Kontorets opgaver
Børn og Unge har fokus på at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser og stærkere læringsfællesskaber for vores ansatte til gavn for børn og unge i Aarhus Kommune. Vi søger en engageret praktikant til HR og Organisation, som vil bidrage til dette fokus.
I HR og Organisation arbejder vi med en bred vifte af strategiske og operationelle opgaver inden for følgende områder:
Dine arbejdsopgaver
Som praktikant i HR og Organisation bliver du en del af kontoret og tager aktivt del i kontorets opgaver. Du vil samarbejde med forskellige fagligheder om at understøtte vores lokale arbejdspladser og vores mange, dygtige ledere. Vi forventer, at dine primære opgaver, i samarbejde med kolleger i kontoret, fx vil være indenfor:
Du bliver en del af Team Ledelse som består af fire konsulenter, som understøtter videreudviklingen af god ledelse i Børn og Unge på alle niveauer i organisationen. Fx via processtøtte, sparring, konflikthåndtering og rådgivning af ledere om god ledelse, psykisk arbejdsmiljø samt ledelses- og organisationsudvikling. Men du kommer til at løse opgaver i hele kontoret.
Om dig
Du er i gang med en kandidatuddannelse og har en interesse for at arbejde med HR i en stor, politisk ledet organisation. Du har kendskab til ledelsesteori og/eller praksis erfaring med HR og ønsker at omsætte dette i praksis. Vi forventer, at du som praktikant hos os ::
Hvad siger en tidligere praktikant i HRO?
”Praktikforløbet i HR og Organisation har givet mig stor indsigt i, hvad det vil sige at arbejde og navigere i en stor offentlig, politisk styret organisation og jeg følte mig efter forløbet meget bedre klædt på til at træde ud på arbejdsmarkedet. Jeg fik gennem praktikforløbet løbende tildelt spændende og alsidige arbejdsopgaver, der gav mig mulighed for at omsætte min faglige viden til praksis.
Jeg har været rigtig glad for at være i praktik i HR og Organisation, og kan varmt anbefale det til andre. Man bliver en del af et skønt team af kollegaer, der har en høj faglighed og et godt sammenhold. Praktikken kan desuden være et rigtig godt springbræt videre, og selv er jeg i dag ansat som konsulent i Børn og Unge. (Mathilde, praktikant efteråret 2021)
Vilkår under praktikforløbet
Som praktikant i HR og Organisation vil du blive koblet på et primært team, ligesom du vil få tilknyttet en vejleder fra teamet, der vil bistå din opgaveløsning under hele dit praktikforløb. Du vil løbende modtage konstruktiv feedback og sparring, da vi ser det som en vigtig del af et praktikforløb.
Vi forventer, at du arbejder lidt under fuldtid fordelt over semesteret evt. med mulighed for, at du tager et mindre fag på dit studie ved siden af. Vi har desværre ikke mulighed for at aflønne praktikken.
Praktikperioden er forårssemestret 2024 med forventet start 1. februar 2024. Arbejdsstedet er Grøndalsvej 2, 8260 Viby J.
Har du spørgsmål til praktikstillingen, så kontakt Betina Holk Cramer i HR og Organisation – betjen@aarhus.dk , 41 85 74 21.
Ansøgning: Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV senest søndag den 29. oktober 2023. Klik på ”søg job” for at udfylde og sende din ansøgning. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at holde samtaler onsdag den 1. november 2023.