Om jobbet:
Savner du at kunne fordybe dig i professionelle dataudfordringer, og er du klar til levere den bedste rapportering for at servicere brugerne samt inspirere til at se data på nye måder? I Aarhus Kommune søger vi en ny frontend BI udvikler i Mål- og Økonomistyring under Sundhed og Omsorg.
I Mål- og Økonomistyring arbejder vi dels med økonomistyring og dels med Business Intelligence.
Det er Business Intelligence teamet, der er på udkig efter en ny kollega. Vi er spydspidser i at udbrede ledelses-information til resten af organisationen for at høste det store potentiale, der findes i at udnytte data endnu mere.
Vores løsning er funderet i Microsoft platformen med SQL server. Du kommer til arbejde intensivt med Power BI og Dax. Derudover har vi også en stor andel af at tænke datastrategi og brugerrejse ift. hvordan organisationen omfavner brugen af data endnu mere.
De rapporter du er med til at udvikle præsenteres til f.eks. en leder i Pleje og Rehabilitering, en Plejehjemschef eller en forvaltningschef, der indgår i Sundhed og Omsorgs chefteam osv.
Dine arbejdsopgaver bliver primært frontend indenfor:
Det vil være en fordel, hvis du har en forståelse for alle faser fra kildesystem til frontend laget.
Din profil:
Du behøver ikke nødvendigvis at have excelleret i Microsoft suiten, men det vigtigste er, at du har erfaring (2-4 år) med Power BI og BI-løsninger generelt. Du har et godt øje for den brugervenlige præsentation.
Du er den naturlige sparringspartner for de forskellige brugere på tværs af organisationen i Sundhed og Omsorg. Vi forestiller os samtidig, at du er god til at få afsluttet opgaverne og har lyst til at tage ansvar og påvirke den fremtidige dataunderstøttelse i en positiv retning.
Derfor skal du vælge os:
Mål- og Økonomistyring kan tilbyde en hverdag, hvor du bliver en fast del af et fagligt kompetent team, der har som overordnet formål at gøre hverdagen nemmere for lederne i Sundhed og Omsorg og hjælpe dem med at træffe de rigtige beslutninger ift. arbejdet med borgerne i Aarhus Kommune.
Dette stiller krav til den kvalitet, som skal være i alle løsninger. Arbejdet med ledelses-information er en opgave som er vedvarende og i konstant udvikling. Du vil ofte støde på udfordringer, der kalder på faglig sparring og fordybelse. Får du brug for ny viden eller inspiration udefra for at løse hverdagens problemer, er mulighederne for kompetenceudvikling gode. Du vil blive en del af et team, som giver hinanden tid og plads til sparring, men også til at dele, hvad end det nu er, du er optaget af lige netop den givne dag.
Mål- og Økonomistyring tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2023
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til René David Cano Arlander Hald på telefon 23381698.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 01-11-2022.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 11. november 2022 og den 17. november 2022.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.