BARSELSVIKARIAT: ADMINISTRATIV MEDARBEJDER SØGES TIL SPECIALSKOLE I AARHUS KOMMUNE

BARSELSVIKARIAT: ADMINISTRATIV MEDARBEJDER SØGES TIL SPECIALSKOLE I AARHUS KOMMUNE 

Vil du være med til at skabe et godt fundament og gode rammer for børnenes læring og trivsel på en specialskole med en kultur præget af mangfoldighed og undervisningsdifferentiering. 
Stensagerskolen søger 1 administrativ medarbejder med stærke kompetencer og erfaringer inden for økonomistyring og bogføring. 

 

KORT OM SKOLEN 
Stensagerskolen er en højt specialiseret skole for en bred gruppe af elever med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi har læring i fokus og underviser elever fra børnehaveklasse til og med tiende skoleår. Skolefritidsordningen er udvidet til og med 7. klasse og er integreret med skolen i et helhedspræget tilbud. Vi har pt. 240 elever og ca. 210 ansatte og er hermed Aarhus Kommunes største skole målt på antal ansatte og en af landets største specialskoler. Skolen ligger i Viby og skal indenfor de næste måneder flytte til Aarhus Vest. 

Det faglige miljø er mangfoldigt og specialiseret. Vi har ansat lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, talepædagoger, fysioterapeuter, musikterapeut, IT- vejledere, læsevejleder og teknisk administrativt personale. Vi har høje faglige ambitioner, et bredt tværfagligt samarbejde og en stor intern kursusvirksomhed. 

Skolens administration består af 3 administrative medarbejdere. Vi er i gang med at videreudvikle administrationen og står bl.a. foran at skulle finde arbejdsgange og procedurer i og for de nye omgivelser, hele skolen skal flytte til. Skolens budget er på ca. 105 millioner. Vi lægger vægt på åben dialog og inddragende processer og sætter stor pris på seriøst arbejde og uhøjtidelig stemning. 

OM JOBBET 

Der er tale om en tidsbegrænset stilling, 37 timer ugentlig, med ansættelse 01. marts 2023 eller hurtigst muligt. 

Den primære opgave er bogføring og økonomistyring, herunder budgetudarbejdelse og opfølgning på forventet regnskab, refusionsopfølgning og administration af forsikringssager. Derudover vil du også få ansvar for skolens interne kursusadministration og i øvrigt indgå i kontorets daglige samarbejde med bl.a. skolens medarbejdere og ledere. 

Arbejdstiden er på hverdage imellem 7.45 og 16. Du vil komme til at referere til og have tæt samarbejde med skolens administrationsleder. Skolens administration og teknisk service er del af Børn og Unges administrative fællesskaber. 

SOM ADMINISTRATIV MEDARBEJDER FORVENTER VI, AT DU 

- Er faglig dygtig og ambitiøs 
- Kan håndtere en stor mængde opgaver og navigere i en omskiftelig og travl hverdag, hvor prioritering er et grundvilkår 
- Tager initiativ og bidrager engageret og konstruktivt til løsning af skolens opgaver med eleven i fokus 
- Arbejder selvstændigt og udfordrer fagligheden i opgaverne 
- Kan arbejde systematisk med dataindsamling, opfølgning og deadlines 
- Er struktureret og god til at skabe overblik 
- Er imødekommende og serviceminded, trives med at være i nær kontakt med alle ansatte og elever på skolen 
- Har sans for at formidle viden på et forståeligt niveau ift. personer med en anden faglig baggrund end din egen 
- Har interesse i IT-systemer og deres udvikling/anvendelse 
- Deltager i relevante administrative netværk i Børn og Unge 

  

FAGLIGE KOMPETENCER: 

Vi forventer, at du kan dokumentere, at du har: 
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund  
- Solid og dokumenteret erfaring med økonomistyring– gerne fra det kommunale område 
- Erfaring med IT-systemer – gerne på det kommunale område. F.eks. KMD Opus, Rollebaseret Indgang og Nem-økonomi  

 Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte administrationsleder Thomas Jäger på mobil 2858 0965.

 LØN OG ANSÆTTELSE 

Løn efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 01. marts 2023.  

 

ANSÆTTELSESPROCES 

Ansøgning skal fremsendes elektronisk og være Børn og Unge i hænde senest søndag den 8. januar 2023. 

Kopi af uddannelsesbeviset skal vedlægge samt andet relevant dokumentation. 

Vi afholder samtaler mandag, den 16. januar 2023 

Referencer aftales individuelt.  

Ansøgninger til Aarhus kommune skal sendes digitalt. Klik på nedenstående link for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 
Alle ansøgninger behandles fortroligt. I henhold til Århus kommunes gældende regler indhenter vi straffe- og børneattester inden ansættelse. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
18296
Frist:
Tiltrædelse: 01-03-2023
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Vikariat
1. Kontaktperson:
Thomas Jäger Administrationsleder Stensagerskolen -Drift og Administration +4528580965
Afdeling:
Stensagerskolen - Adm.
Lokation: Stensagervej 11, 8260, Viby J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

Demo
AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018