Om jobbet:
Der er tale om en fast fuldtidsstilling. Stillingen indeholder klasselærerfunktion i 5. klasse, matematik på 5. årgang som skal følge til prøve i 9. klasse på sigt, håndværk & design på flere årgang og blandt andet på et valghold i udskolingen. Desuden samler vi en række øvrige timer i egen klasse på 5. årgang. På sigt kan et tredje linjefag indarbejdes i stillingen.
Din profil:
Vi søger en lærer
· der har linjefag i matematik og håndværk & design – og kan føre til prøve i disse fag.
· der er er en god og tydelig klasserumsleder
· der har stærke relationelle kompetencer
· som arbejder med positiv anerkendelse – smil og humor
· som er stabil og robust
· der er indstillet på et tæt samarbejde med kolleger, ledelse og forældre
Vi søger en lærer, der med pædagogisk anerkendelse og høj faglighed har lyst til at samarbejde med skolens dygtige teams. Årgangssamarbejdet er højt prioriteret.
Derfor skal du vælge os:
Bakkegårdsskolen er en almindelig folkeskole i Århus Kommune med en dejlig blanding af børn fra by og land og med en mangfoldig repræsentation af verdens kulturer.
Vi er en landsbyskole i udkanten af Århus med 400 elever og 50 ansatte, hvor fællesskab og trivsel for både børn og voksne betyder rigtig meget. Vi arbejder systematisk med udvikling af de faglige resultater på basis af testhjul, fagkonferencer, holdtimer og videndeling om god undervisning. Skolen har en masse gode traditioner, der understøtter fællesskabet.
Vi arbejder med holddeling på alle årgange både inden for klassen og på tværs af årgangen. Alle klasser har en time med tovoksen-ordning i matematik og dansk, hvor faglærerne på årgangen samarbejder.
Løn og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse 1. august.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Læs mere om skolen på vores hjemmeside: Bakkegaardsskolen.dk samt vores facebookside.
Du er velkommen til at kontakte skolen og tale med udskolingsleder Anne Vindberg-Larsen (mobil 41 87 31 17)
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 27/5 Vi forventer at holder samtaler onsdag 2/6.