Om jobbet
Vi søger en engageret og mødestabil lærer til en fast stilling i indskolingen med undervisningsfag i dansk, engelsk og idræt.
Det er et plus, men ikke en nødvendighed, hvis du herudover har fag som f.eks. musik og HDS, da det ofte er noget, vi mangler i vores fagfordeling.
Din profil
Du skal være engageret, brænde for dine linjefag samt være en god kollega og teamspiller. Du er klar til at arbejde med dine fag i et tæt og forpligtende teamsamarbejde med kolleger i klasse-, fag- og årgangsteam. Du er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og et højt fagligt niveau er en naturlig del af dit daglige arbejde. Vi arbejder målrettet med bredere børnefællesskaber og anvender skole for alle principperne, som udspringer fra NEST. Du skal være udviklingsorienteret og parat til at arbejde ud fra projektorienteret tænkning. I indskoling/mellemtrin er det med et fokus på udeskole, hvor vi lige har etableret et stort udeværksteds-område. På mellemtrin/udskoling har vi fokus på praksisfaglighed og åben skole.
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads med en dygtig og ambitiøs personalegruppe med høj medarbejdertilfredshed, der er i konstruktivt medspil ift. ledelsesteamet. Vi bygger på stærke værdier: Respekt, Mod, Glæde og Fællesskab, og vi ønsker at være en folkeskole for alle børn i Kolt Hasselager.
Vi er en skole i vækst med nyrenoverede lokaler, som løbende bliver opdateret.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Ugentligt timetal: 80% med mulighed for aftale om fuld tid
Start: 1. september eller hurtigst muligt derefter.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest. Ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her. Til samtalen vil du blive bedt om at henvise til en ekstern reference fra din seneste ansættelse, hvis muligt.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sidsel Raskmark på 4185 4008 eller konstitueret skoleleder Rasmus Dalager på 4185 6262. Du kan ringe fra d. 05. august.
Ansøgning
Hvis du har lyst til at indgå i et tæt teamsamarbejde på en udviklingsorienteret skole i vækst, så send os straks en ansøgning.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 13. august 2024
Samtaler finder sted torsdag d. 15. august 2024.
Om os
Bavnehøj Skole er en folkeskole i det sydlige Aarhus på Koltvej 17 i Hasselager. Vi har 90 ansatte og med ca. 710 elever.
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside https://bavnehoejskole.aarhus.dk