Bygningskonstruktør eller ingeniør til Bygningsvedligehold i Aarhus Ejendomme

Om jobbet:
Vi søger en engageret kollega som brænder for vedligehold og genopretning af klimaskærm samt gennemførelse af projekter m.m. på kommunens bygninger.

Vores primære opgave er, at vedligeholde bygningerne og dermed sikre de bedst mulige fysiske rammer for bygningernes brugere, skoler, plejehjem, dagtilbud, folkehuse, idrætsanlæg, administrationsbygninger mv.

Vi tilbyder et udviklende job, godt kollegaskab og spændende projekter

Du bliver ansat ved Aarhus Ejendomme i afdelingen Ejendomsdrift, som står for servicering og vedligehold af kommunens bygninger. 

Ejendomsdrift er opdelt i 4 geografiske distrikter med hver deres afdelingsleder. De fire distrikter er yderligere opdelt i 3 til 4 underområder. I hvert distrikt er der et team på ca. 10 bygningsansvarlige der står for vedligeholdelsesopgaver. Medarbejderne i teamet er sammensat med en meget bred faglighed, bl.a. bygningskonstruktører, ingeniører og maskinmestre.

Du vil du få tildelt et underområde, hvor du har ansvaret for bygningssyn samt vedligehold og genopretning af de bygninger, der er geografisk placeret i området. Samarbejdet på tværs af distrikter giver mulighed for at udnytte de mange kompetencer i Aarhus Ejendomme.

I afdelingen arbejder vi med klyngeansvar, hvor medarbejdere med specialviden bidrager til opgaveløsningen på tværs af distrikter og områder. 

I området er der tilknyttet tekniske servicemedarbejdere til servicering af bygningerne.

Vedligeholdet af bygningerne vil foregå i tæt samarbejde med den tilknyttede teknisk servicemedarbejder og bygningens øvrige personale og ledere.

Ansvaret for nybyggeri ligger ved vores kollegaer i ”Bygherreområdet”. Fra Ejendomsdrift deltager vi aktivt med vores viden om bygningsdrift, f.eks. gransker og kvalitetssikrer vi udbudsmaterialet og er en aktiv samarbejdspartner i alle byggeprojekter.   

Med ansvar for klimaskærm, det indvendige vedligehold mm. skal du specifikt:

  • Have ansvar for en bygningsportefølje.
  • Foretage bygningssyn og disponere aktiviteterne i kommunens FM-system (MainManager).
  • Udarbejde og vedligeholde retvisende vedligeholdelsesbudgetter for hver enkelt ejendom.
  • Være ansvarlig for egne projekter, herunder udbud, økonomi, tid og kvalitet.
  • Indgå aftaler og varetage samarbejde med rådgiver og entreprenører.
  • Have et godt kendskab til den håndværksmæssige udførelse samt byggematerialer.
  • Varetage rollen som projektleder i forbindelse med vedligeholdelses- og genopretnings-projekter/opgaver fra planlægning til udførelse.
  • Sikre at Aarhus Kommunes politikker følges indenfor bl.a. miljø- og energipolitik, bæredygtighed, arbejdsmiljø (bygherres pligter), sociale klausuler og tilgængelighed.
  • Deltage ved afdelingsmøder i almene boligafdelinger og have forståelse for beboerdemokratiets processer.
  • Sikre faglig hjælp og sparring med brugere af kommunens bygninger
  • Arbejde systematisk i vores FM-system og være med til at sikre den fortsatte opbyggelse af systemet.

Hvem er du?

Du er uddannet Bygningskonstruktør, Ingeniør eller tilsvarende, gerne med erfaring og indgående forståelse for materialer og erfaring med drift og vedligehold af bygninger. 

Du har en bred praktisk erfaring med klimaskærm, meget gerne funderet på et godt teoretisk grundlag. Du har erfaring og specialviden indenfor bygningsvedligehold.

Vi lægger blandt andet vægt på, at:

  • Du handler proaktivt i en kompleks hverdag med mange sideløbende opgaver og projekter
  • Du agerer selvstændigt, respektfuld og pligtopfyldende, og kan sikre opgavernes faglige og økonomiske gennemførelse
  • Du har analytiske evner, der gør dig i stand til at skabe et overblik
  • Du går pragmatisk og løsningsorienteret til alle typer opgaver
  • Du har gode samarbejdsevner og er god til at indgå i relationer med brugerne af bygningerne
  • Du skal være en nysgerrig og kompetent medspiller og altid se løsninger frem for problemer. 
  • Du har erfaring med gældende lovgivning om - og håndtering af miljøskadelige materialer.
  • Du har flair for formidling, både skriftligt og mundtligt

Det falder dig naturligt at arbejde struktureret og at organisere data til fremtidig drift

Hvorfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:

En spændende arbejdsdag med mange forskellige opgaver, du vil være omgivet af gode og dygtige kollegaer med høj faglig stolthed. Et meningsfyldt job hvor vi hver dag gør det bedste for, at kommunens borgere oplever, at bygningerne er i god stand, så de er rare at være i.

Vi er kendt for at have engagerede og dygtige medarbejdere og har som ambition at vedligeholde en kultur, hvor alle kender deres opgaver og påtager sig det ansvar, der følger med.  Vi sørger naturligvis på at klæde dig godt på til opgaven og glæder os til samarbejdet med dig.   

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Aarhus Ejendomme har adresse på Bautavej 6, Aarhus V

Kørekort til bil er et krav, og det vil være en fordel, at du kan stille egen bil til rådighed.

Ansøgning og CV udarbejdes på dansk da vores kontakt til borgerne fortrinsvis foregår på dansk.

Vil du med på holdet?

Så tryk på ansøgningsknappen og send os ansøgning og CV senest torsdag den 22. august 2024.

Ansættelsesdato 1. oktober 2024 eller efter nærmere aftale.

Vi forventer at holde samtaler den 26. august og en eventuel anden samtale 27. eller 29. august. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Poul Saaby Tlf. 41857888.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende straffeattest og en anmærkningsfri børneattest. Disse vil blive indhentet inden ansættelsen.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
24298
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Poul Saaby Afdelingsleder Ejendomsdrift +4541857888
Afdeling:
Distrikt Øst
Lokation: Bautavej 6, 8210, Aarhus V, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

Demo
AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018