Vil du være med til at skabe et godt fundament og gode rammer for børnenes læring og trivsel på en specialskole med en kultur præget af mangfoldighed og undervisningsdifferentiering? Stensagerskolen søger et antal pædagogmedhjælpere og en flyver med start august 2022.
KORT OM SKOLEN
Stensagerskolen er en højt specialiseret skole for en bred gruppe af børn og unge med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi har læring i fokus og underviser børn fra børnehaveklasse til og med tiende skoleår. Vi har pt 255 elever i dette skoleår og er ca. 220 ansatte.
Børnene/de unge har vanskeligheder og vidtgående forstyrrelser med et eller flere af følgende områder: opmærksomhed, kommunikation, motorik eller perception. Alle vanskeligheder har en karakter, der kræver en særlig hensyntagende specialundervisning. Undervisningen bygger på struktur, forudsigelighed, anerkendelse og tæt guidning.
Skolefritidsordningen er til og med 7.klasse og er integreret med skolen i et helhedspræget tilbud. Pædagogmedhjælpere understøtter den daglige undervisning og hjælper med al praktisk samt varetager timer i SFO efter skoletid og på skolefridage.
Det faglige miljø er mangfoldigt, meget specialiseret og med højt fagligt engagement. Vi har ansat lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, talepædagoger, fysioterapeuter, musikterapeut, it-vejledere, læsevejleder og teknisk administrativt personale. Vi har et bredt tværfagligt samarbejde og tilbud om intern kursusvirksomhed.
Vi forventer at ansøgere er gode til at samarbejde, og er i stand til at indgå i et tæt samspil med lærere og pædagoger i teamet.
For pædagogmedhjælperstillingerne er arbejdstiden mellem 6.30 – 17 med de fleste af timerne placeret mellem 8 – 16. De ledige stillinger er ikke med samme ugentlige timetal, men vil være omkring 30 løntimer.
Vi søger også en pædagogmedhjælper, som skal være en del af vores flyverkorps. Som flyver på Stensagerskolen er du en del af vores faste vikarkorps. Du vil i udgangspunktet være tilknyttet ca. tre klasser, som hjælp ved planlagt fravær i disse teams, men du kan også skulle være i skolens andre klasser efter behov. Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet 7-16 i et fast ugeskema. Stillingen er på 30 løntimer om ugen. Din årlige arbejdstid skal afvikles på de 40 skoleuger, samt enkelte dage indenfor skolernes ferie, hvilket betyder at din arbejdstid bliver 33 timer i skoleugerne – du har til gengæld fri på alle skolelukkedage undtaget enkelte dage (skolernes ferie). Du skal være indstillet på at din ferie placeres på skolelukkedage.
For nærmere oplysninger besøg vores hjemmeside www.stensagerskolen.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst, bestående af grundløn + evt. kvalifikationsløn + evt. funktionsløn.
Ansøgningsfristen er mandag den 25. juli 2022.
Der afholdes samtaler mandag 1. august 2022 og tirsdag den 2. august 2022.
Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende ansøgning med relevante bilag samt billede. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering per e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Alle ansøgninger behandles fortroligt. I henhold til Århus kommunes gældende regler indhenter vi straffe- og børneattester.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.