Vil du være med til at understøtte det vigtige arbejde for sunde tænder til Aarhus Kommunes børn, unge og sårbare voksne?
Tandplejens Administration søger en AC-fuldmægtig til en nyoprettet, fast stilling.
Vi er ca. 10 medarbejdere i Tandplejens Administration på Grøndalsvej 2 i Viby.
Her bor fællesfunktionerne i Børn og Unge, hvor Tandplejen er en del af forvaltningen Pædagogik og Forebyggelse.
I Tandplejen vil du komme til at indgå i løsning af mange og forskelligartede opgaver:
- Betjening og understøttelse af Tandplejens ledelse:
På Grøndalsvej er det overtandlægen, assisterende overtandlæge og administrativ sektionsleder. Decentralt har Tandplejen 8 distriktsledere, som kommer i huset hver tirsdag. - Proces- og projektstyring på strategi-, udviklings-, evaluerings- og koordineringsopgaver på tværs af forvaltning, fællesfunktioner og Tandplejen
- Behandling og analyse af sundhedsdata i bred forstand
- Tovholder på tværmagistratsligt samarbejde på voksentandplejeområdet
- Understøttelse af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen i Tandplejen
- Generel sagsbehandling, bl.a. belysning af sager til byråd, rådmand, chefgruppe m.fl.
De konkrete opgaver vil bl.a. afhænge af den enkelte kandidat, men udgangspunktet i stillingen vil være den løbende understøttelse og betjening af ledelsen.
Dine kvalifikationer og personlige egenskaber
- Du har en samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau – fx cand.scient.pol. eller cand.scient.san.publ.
- Du er imødekommende og god til at samarbejde med mange forskellige aktører med forskellige fagligheder
- Du er struktureret og systematisk - og tilgår samtidig opgaverne med et inddragende og lærende udviklingsfokus
- Du udtrykker dig klart både skriftligt og mundtligt
- Du efterspørger og tilbyder sparring
- Du er god til at planlægge og prioritere dine opgaver
Det lægger vi vægt på i Tandplejen
Vi er en forebyggende Tandpleje med høje ambitioner om at være med til at skabe tandsundhed hele livet og større lighed i sundhed for vores børn, unge og voksne borgere.
Vi vægter en høj faglighed i vores tilbud, arbejder evidensbaseret og datainformeret ud fra et helhedssyn på dem, vi er her for, og indgår meget gerne i tværfaglige samarbejder omkring opgaveløsningen.
Vi kan tilbyde en spændende stilling i en organisation under stadig forandring. Vi har gode rammer, fleksible arbejdsvilkår, en uformel omgangstone, mange udfordrende og spændende arbejdsopgaver, samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 21-30 timer pr. uge med tiltrædelse 1. december 2021.
Stillingen aflønnes efter overenskomst/forhandling med den relevante faglige organisation.
Hvis du vil høre nærmere om os og opgaverne, er du velkommen til at kontakte overtandlæge Mette Borum på telefon 21 60 41 30.
Ansøgningsproces
Ansøgning med relevante bilag senest onsdag 6. oktober 2021 via nedenstående link.
Samtaler afholdes onsdag 13. oktober 2021, og eventuel 2. runde d. 25. oktober 2021.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement