Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper søges fortrinsvis i aftenvagt, pleje-hjemmet Trøjborg, Aarhus kommune

Om jobbet:
Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper fortrinsvis til en aftenvagtsstilling på plejehjemmet Trøjborg. Opstart snarest mulig ellers senest d. 1. september 2025.

Din profil:
Motiveres du af høj faglig standard, en afvekslende dagligdag, medindflydelse og at være tæt på beboerne? Elsker du at være i et godt arbejdsmiljø, hvor vi griner og interessere os for hinanden, så er stillingen måske noget for dig. 

Derfor skal du vælge os:
Ønsker du at arbejde et sted, hvor du kan være stolt af at anbefale det til dine nærmeste?
Før du tager det næste skridt, vil vi gerne give dig nogle gode grunde til at overveje en stilling hos os på plejehjemmet Trøjborg. Her er fem af de vigtigste:

1. Du får kollegaer, der hjælper og løfter i flok.

Arbejdet kræver både tid og energi, og derfor er et godt arbejdsmiljø helt afgørende. Hos Trøjborg vægter vi en kultur af klar kommunikation og gensidig respekt, også i de pressede og akutte situationer. Vi prioriterer fællesskabet højt, og har fokus på sammenhold, åbenhed og respekt. Som et konkret eksempel har vi gennemført et kursus med ekstern konsulent, hvor vi har arbejdet intensivt med kommunikation og samarbejde

2. Tæt samarbejde med vores ledelse

Hos os møder du en ledelse, der er både synlig og tæt på hverdagen. Vores ledelse er altid lydhør overfor de udfordringer, vi møder i arbejdet, og du vil aldrig stå alene med de tunge beslutninger. De er nytænkende, kreative og åbne for de idéer, vi kommer med. Der er plads til både seriøsitet og latter, og samarbejdet er præget af gensidig respekt og en uformel tone.

3. Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med mulighed for at udvikle dine kompetencer

Hverdagen på Trøjborg rummer mange forskellige problemstillinger og sygdomsforløb. Flere aftener om ugen har vi fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker til rådighed, hvilket giver mulighed for sparring og faglig udvikling. Du vil altid føle dig godt rustet til at tackle de mere komplekse opgaver gennem et tæt tværfagligt samarbejde, som understøtter din faglige udvikling.

4. Du får mulighed for at opnå kendskab til borgerne gennem nærvær

Selvom tempoet til tider kan være højt, er det aldrig på bekostning af vores omsorg for det enkelte menneske. Vi skaber ’stjernestunder’ for vores borgere – små øjeblikke, der betyder meget. Eksempler på dette inkluderer vores Bodega, Wellness-rum, onsdagsgrill i haven og mange andre initiativer, der understøtter nærvær og omsorg.

5. Du bliver en del af et udviklingsorienteret team

Vi er hele tiden nysgerrige på ny viden, teknologi og udvikling. På Trøjborg arbejder vi blandt andet med velfærdsteknologiske redskaber, der skaber ro og tryghed for de borgere, der lider af demens. Vi er altid åbne for at implementere nye løsninger, der kan gøre hverdagen bedre for både medarbejdere og borgere.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01. september 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer


Hvis du vil vide mere:
Kunne du have lyst til at høre mere om arbejdet på plejehjemmet Trøjborg så kontakt viceforstander Marte Kroman på tlf. 23310124.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 08. juli 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler senest den 23. juli 2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
27620
Frist:
Tiltrædelse: 01-09-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Marte Våge Kroman Viceforstander Viceforstander Generationernes Hus 9 +4521578424
Afdeling:
Plejehjem Trøjborg
Lokation: Kirkegårdsvej 53, 8000, Aarhus C, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018