VICELEDER TIL PLEJE OG REHABILITERING I DET SYDLIGSTE AARHUS
Drømmer du om at være med i udviklingen af den bedste hjemmepleje – og om at sætte dit aftryk på form og retning derhen?
Er du optaget af at skabe rammer for velkoordinerede borgerforløb, medarbejdernes trivsel og en høj faglighed i teamet? Og har du lyst til at være med fra start i implementeringen af selvstyrende teams?
I Solbjerg Mårslet har du nu mulighed for at være med forrest i det spændende udviklingsarbejde, der ligger i skabe de bedste rammer for fremtidens hjemmepleje i Solbjerg Mårslet, hvor høj faglig kvalitet, borgersikkerhed og god livskvalitet for borgerne er omdrejningspunkterne.
Opgaven i Pleje og Rehabilitering består i at yde pleje, omsorg, praktisk hjælp, sygepleje og træning til hjemmeboende borgere samt skabe gode og sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for borgeren.
Du kan forvente en hverdag, hvor du i et tæt samarbejde med teamets leder og medarbejdere er fælles om at udvikle og forbedre praksis for at kunne løse de tiltagende komplekse arbejdsopgaver hos vores borgere. Vi vægter den gode dialog og anerkendende tilgang.
Som viceleder skal du sammen med leder sikre udvikling i teamet. Du får god mulighed for udfolde dit lederskab både i selvstændige opgaver med sparring og følgeskab med leder men også med konkrete driftsopgaver.
Derfor bliver der et bredt spænd i dine ledelsesopgaver:
I Sundhed og Omsorg arbejder vi ud fra vores strategi, de fem ledetråde og på at omsætte disse konkret praksis i teamet – fra værdi til handling.
Vi arbejder tværfagligt efter Forløbsmodellen og løbende med systematisk kvalitetsudvikling fagligt, organisatorisk og ift. den borgeroplevede kvalitet.
Faglig ledelse og fælles tværfaglig koordinering er fundamentet i de selvstyrende teams.
Viceleder har en central rolle tæt på medarbejderne ind i de komplekse borgerforløb, hvor der kan være mangeartede udfordringer. Herunder at varetage samarbejdet med borgere og pårørende ved telefoniske henvendelser og samtaler i borgers hjem.
Arbejdsmiljø har en central plads i forhold til trivsel, fokus på læring og psykologisk tryghed i teamet. Og også i form af handleplaner i borgerforløb og brugen af teknologiske løsninger/ IT
Viceleder er en naturlig del af driften ift. ansættelser, sygefraværssamtaler, elever og personalemøder.
Som viceleder i Solbjerg Mårslet bliver du sammen med leder en del af et stærkt samarbejdsnetværk med viceledere / lederne i Kolt Harlev og Tranbjerg hjemmeplejeteams, hvor vi løbende udbygger ledelsessamarbejdet med sparring og fælles afsæt på strategiske opgaver.
Med fokus på det fælles VI i Aarhus Kommune bliver du også en del af det større netværk og samarbejde på tværs af alle hjemmeplejeteams i hele Syd.
Om os:
Solbjerg Mårslet er et team i rivende udvikling.
Vi bor skønt i det sydligste Aarhus i et kombineret land/bydistrikt og dækker i store træk byerne Mårslet, Solbjerg og Malling. Området er kendetegnet ved et meget aktivt foreningsliv, levende Folkehuse og ressourcestærke borgere og pårørende.
Vi er et tværfagligt team med vokseværk og har nu ca. 65 faste medarbejdere i dag- og aftenvagt foruden et skiftende antal Sosu-elever. Med et øget antal medarbejdere har vi fokus på at få samlet teamet som et hele - fagligt og relationelt. Vi er heldigvis godt på vej.
Teamet består af social- og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, kompetenceudviklende sygeplejersker og ergo- fysioterapeuter, ressourcekoordinatorer mfl.
Vi vægter faglighed og tværfaglig koordinering meget højt og at medarbejderne får mulighed for løbende at udvikle sig bl.a. igennem struktureret følgeskab og fortløbende kompetenceudvikling.
Aktuelt gør vi i Solbjerg Mårslet klar til at implementere selvstyrende teams, hvor medarbejderne i høj grad inddrages i den daglige planlægning af borgerbesøg, vagtplanlægning mv.
Kandidatens profil:
Vi lægger vægt på, at du:
Om stillingen:
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 01.04 2025
Lønnen er minimum 523.218 kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.
For alle lønninger gælder, at de er excl. pension.
Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.
Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte:
Leder Helen Vibelund
Tlf. 41 87 41 15
Mail: hepv@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler mandag d. 17.02 2025
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger
1. Samtalerunde
Dato og klokkeslæt: mandag d. 17.02 2025.
Sted: Grøndalsvej 1, 8260 Viby
Profiltilbagemeldinger til kandidater
Dato: torsdag d. 20.02.2025
Sted: Grøndalsvej 1, 8260 Viby
2. Samtalerunde
Dato og klokkeslæt: fredag d. 21.02 2025
Sted: Grøndalsvej 1, 8260 Viby
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser