Rusmiddelcenter Aarhus søger socialfaglig behandler til "Basen"

Rusmiddelcenter Aarhus søger en socialfaglig behandler i 37 timer om ugen pr. 1. november 2024 til tilbuddet ”Basen”. Stillingen er tidsbegrænset til den 31.12.2025.

Basen er ét af tre tværfaglige tilbud til borgere i substitutionsbehandling, der vægter systematik og vedholdenhed i arbejdet med borgeren højt. Basen er et af rusmiddelcenterets modtagende og stabiliserende tilbud, og vi søger derfor en kollega, der kan arbejde opsøgende, målrettet og imødekommende med borgerne i centeret, og navigere i samarbejdet med samarbejdspartnere internt og eksternt. 

Modtagefunktionen er helt central for det videre behandlingsforløb, og vi sætter en ære i at borgerne føler sig velkomne og hjulpet fra vi møder dem. 

Borgerne, der er tilknyttet Basen har mange komplekse problemstillinger foruden en afhængighed af rusmidler.  

Om jobbet:

  • Indskrivning og afdækning af borgersager.
  • Koordinerende indsats for borgere i RCA.
  • Motiverende samtaler med udgangspunkt i behandlingsplanen (SMART)
  • Dagligt tværfagligt samarbejde.
  • Råd & vejledning ift. en sammenhængende kommunal indsats og eget rusmiddelbrug.
  • Samtaler med mennesker i en udsat og sårbar situation.
  • En opgaveløsning med fokus på den fælles indsats for borgeren.

Din profil:

Vi forventer at du:

  • Har en relevant socialfaglig uddannelse.
  • Har viden om tværkommunal opgaveløsning og forvaltning.  
  • Har en stærk faglig profil og evner at indgå i et tæt samarbejde med kollegaer på tværs af faggrænser.
  • Har erfaring med og tæft for ”Den Motiverende Samtale”.
  • Ansvarsbevidst, målrettet og systematisk.
  • Har erfaring med dobbeltdiagnoseproblematikker eller psykiatri.
  • Gode journaliserings- og IT-kundskaber.
     

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder:

  • Udfordrende og spændende arbejde i en udviklingsorienteret organisation.
  • Afvekslende arbejdsopgaver og et stærkt samarbejdsmiljø.
  • Faglig supervision.
  • Flekstidsordning.
  • Oplæring og træning i nødvendige metoder og tilgange indenfor rusmiddelbehandling.
  • Gode (og sjove) kollegaer.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Thomas Sørensen på telefon +4523313806.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Sammen med ansøgning og CV skal du vedlægge relevante referencer, eksamensbeviser samt øvrige relevante bilag.
 
Ansøgningsfrist:  22-09-2024
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 24. september, og evt. 2. samtale finder sted den 26. september.

Om os
RCA varetager behandling til borgere over 18 år med stof- eller alkoholproblemer. Behandlingstilgangen er evidensbaseret og består af både kognitiv terapi, social- sundheds-, og lægefaglig behandling. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med pårørende og andre kommunale og regionale indsatser. RCAs kerneopgave er at bidrage til forandring af stof- og alkoholrelaterede udfordringer. Vi er 120 medarbejdere i RCA.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

22-09-2024

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
24534
Frist:
Tiltrædelse: 01-11-2024
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Thomas Sørensen Afdelingsleder RCA Sundhedsfaglig +4523313806
Afdeling:
Rusmiddelcenter Aarhus
Lokation: Sumatravej 3A, 8000, Aarhus C, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018