SOSU-assistent til aftenvagt med interesse for rehabilitering i Sund-hedsenhed i Århus Midt

Om jobbet:
Vi er et tværfagligt sammensat team, bestående af SOSU-hjælpere og -assistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. 

Gennem samarbejde og faglighed skaber vi sammenhængende og velkoordinerede rehabiliteringsforløb, der tager udgangspunkt i borgers ønsker, behov og ressourcer og hvor målet er at få borger selvhjulpen igen.

Vi varetager rehabiliteringsforløb for nye borgere, der ikke tidligere har været i kontakt med Sundhed og Omsorg. Vores fælles opgave er at bringe hinandens kompetencer i spil, så kerneopgaven løses med høj faglig kvalitet i samarbejde med borger og pårørende. 

Om du er nyuddannet eller erfaren er underordnet, når blot du brænder for at være en del af de gode borgerforløb og kan arbejde rehabiliterende.

Arbejdet forudsætter stor grad af selvstændighed og ansvar, hvor der i vagten skal prioriteres både tværfaglig og monofaglig sparring med kollegaer. 

Vi søger pt kun en SSA.

Aftenvagt: der arbejdes 5/2 med vagt hver 2. weekend

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger indenfor det døgndækkede område. Pt. Forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.

Din profil:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Kan planlægge og udføre personlig pleje og praktisk hjælp, med udgangspunkt i borgers ressourcer og ønsker
  • Kan udføre uddelegerede sygeplejeopgaver  
  • Kan støtte, rådgive og motivere borgere i rehabiliteringsforløb
  • Kan inspirere til nytænkning af eksisterende opgaver
  • Kan indgå i samarbejde på tværs af faglighed og opgaver, og har lyst til at arbejde i et tværfagligt fællesskab 
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Trives med et højt arbejdstempo
  • Har kørekort, og kan cykle
     

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder dig stor indflydelse på udviklingen i Sundhedsenhederne: 

 

  • Vi er et stærkt og kompetent tværfagligt team med et godt arbejdsmiljø, hvor åbenhed og omsorg for hinanden og hinandens forskelligheder er i fokus. 
  • Vi er et stabilt og energisk team med plads til humor i hverdagen
  • Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring
  • Vi tilbyder et selvstændigt arbejde med spændende udfordringer, stor grad af medindflydelse og handlefrihed
  • Muligheder for udvikling af egne kompetencer
     

Løn og ansættelsesvilkår:
 

Stillingen ønskes tiltrådt snarest eller 1. november 2024. Der afholdes samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37


Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder i Sundhedsenhed Fuglebakken Pernille Rask mellem 9-13 på telefon 30370142 eller mail raskper@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 26-09-2024

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
24571
Frist:
Tiltrædelse: 01-11-2024
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Pernille Rask Leder i sundhedsenheden Leder Sundhedsenhed Fuglebakken +4530370142
2. Kontaktperson:
Pernille Rask Leder i sundhedsenheden Leder Sundhedsenhed Fuglebakken +4530370142
Afdeling:
Sundhedsenhed Fuglebakken
Lokation: Fuglebakkevej 10, 8210, Aarhus V, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018