Om jobbet:
Har du lyst til at gøre en forskel for vores ældre beboere?
Vil du gerne bruge dine kompetencer som sundhedspersonale og sammen med gode kolleger give beboerne et godt hverdagsliv?
Hos os er du ikke alene, vi hjælper hinanden og tænker os selv som ét fælles hus. Vi arbejder rehabiliterende ud fra den enkelte beboers behov, og vi er bevidste om at træde respektfuldt ind i beboernes liv. Plejen hos os er kendetegnet ved at skabe struktur i hverdagen, trygge rammer og forudsigelighed.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt og hver 3 weekend.
Din profil:
Om du har erfaring fra somatikken, psykiatri eller hjemmepleje er ikke det væsentligste. Det er vigtigt, at du har lyst til at tilbyde ældre borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser det allerbedste hverdagsliv og at du har lyst til at være en del af en personalegruppe, der løfter i flok.
Er du ikke bange for at undre dig og tage ansvar og bidrager du til, at vi spiller hinanden gode, så er det lige dig, vi mangler i vores team.
Vi udfører pleje og omsorg af høj kvalitet, og vi har fokus på at arbejde med forbedringer.
Som vores nye kollega vil du opleve, at vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, og mulighed for et godt læringsmiljø. Vi har humor, kreativitet og en positiv tilgang.
Relationer, kommunikation og samarbejde har stor betydning i forhold til arbejdet både med beboerne, de pårørende og kollegaer, derfor vægter vi dette meget højt.
Vi søger en engageret kollega, der har følgende kompetencer:
Derfor skal du vælge os:
Vi er et hyggeligt plejehjem med 28 plejeboliger
Skæring Plejehjem er smukt beliggende med udsigt til bugten. Visionen er, at udeliv er en integreret del af livet på plejehjemmet. Det er et ønske fra beboerne at skabe et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv. Som ny medarbejder vil du opleve et velfungerende plejehjem, hvor du har mulighed for at bidrage med ideer og få et godt og spændende arbejdsliv.
På Skæring Plejehjem sætter vi en ære i at være et godt uddannelsessted for SOSU-assistent-elever. Du bliver derfor også en del af et team, der tager ansvar for både uddannelse og introduktion samt oplæring af nye kolleger, da der altid vil være ny viden og vi lærer hele livet.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. marts 2025 - gerne før.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Christina Gyrite Christensen, telefonnr. 8713 2954 eller mail gcc@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 21. januar 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.