Social- og Sundhedshjælpere 2 faste stillinger i aftenvagt i Pleje og Rehabilitering, team Solbjerg Mårslet, Aarhus Kommune

Om jobbet:

Vores team vokser og vi søger derfor to dygtige og omsorgsfulde kolleger i aftenvagt, som kan give vores borgere pleje og praktisk hjælp, samt skabe sammenhæng og tryghed for den enkelte borger i vores aftenvagt.

 

Opgaver i teamet

Vores borgere er primært ældre, og mange har boet i vores område i mange år. 

Som Sosu-hjælper i aftenvagten bliver du en af borgernes faste medarbejdere i eftermiddags- og aftentimerne. 

Opgaverne er personlig pleje og praktisk hjælp, og at følge op på de sundhedsmæssige problemstillinger, som der arbejdes med hos borgerne. 

Der er fokus på borgersikkerhed og faglig kvalitet. 

 

Som aftenvagt er du en del af et større team, hvor alle arbejder ud fra en sammenhængende, sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang uanset vagtlag. 

 

Du forventes at arbejde selvstændigt, men altid med mulighed for at kontakte de øvrige kolleger på vagt og få sparring fra en assistent eller sygeplejerske. 

Vi er meget opmærksomme på aftenvagterne som vagtlag, vi arbejder på et godt samarbejde mellem dag og aftenvagt f.eks. ved at give faglig sparring og følgeskab ved vores kompetenceudviklende sygeplejerske/ fysioterapeut og assistenter, hvis et forløb er svært. 

Vi har generelt et stort og vedholdende fokus på arbejdsmiljø og APV, og holder faste aftenvagt personalemøder, hvor vi arbejder med disse ting og også ser fælles ind i planlægningen.

OBS du skal regne med oplæring over 3 -7 dage i dag-  og aftenvagt, før du er klar til at begynde jobbet - så kommer du godt og borgersikkert fra start.

 

Der er som udgangspunkt weekendvagt hver 2. weekend 

 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.

 

 

Teamet

Team Solbjerg og Mårslet ligger i den sydligste del af Aarhus Kommune og tæller ialt ca. 80 medarbejdere i dag- og aftenvagt. Teamet er delt på to indmødesteder - Mårslet og Solbjerg - og dækker også området Malling.

Teamet er kendetegnet ved gode kolleger, høj faglighed og stor hjælpsomhed. 

Vores borgere er primært ældre og en bredt sammensat gruppe. Mange har boet i området i generationer. Du vil derfor få berøring med vidt forskellige mennesker, levede liv og sygdomsbilleder.

 

 

Vi søger en kollega, der kan genkende sig selv i nedenstående:

  • Du brænder for vores ældre og samarbejdet med borgerne og pårørende.
  • Du møder stabilt
  • Du er faglig dygtig og har også fokus på borgernes livskvalitet i udførelsen af opgaverne
  • Du er omsorgsfuld og respektfuld overfor andres holdninger og værdier både når det gælder borgere, pårørende og kolleger.  
  • Du arbejder forebyggende og rehabiliterende med afsæt i borgers mål og ønsker.
  • Du kan rumme, at dagene og opgaverne kan afvige fra det, der var planlagt.
  • Du har flair for dokumentation
  • Du tilbyder hjælp til dine kollegaer, men efterspørger også hjælp, når du har behov for det
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til eller erfaring med borgerjournalen (CURA)
  • og forløbsmodellen https://www.e-pages.dk/aarhuskommune/860/
  • Det er en forudsætning for ansættelse at du har kørekort da vi dækker et stort geografisk område.

 

 

Derfor skal du vælge os:

 

  • Et spændende job med faglige udfordringer hos skønne borgere
  • En engageret, selvstændig personalegruppe og virkelig gode kolleger
  • Du bliver klædt på til opgaverne med følgeskab og relevante kurser
  • Løbende faglig sparring og udvikling
  • Faste aftenvagt - personalemøder
  • Fokus på god trivsel og arbejdsmiljø
  • Nærværende ledelse

 

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 01.07 2025 eller hurtigst muligt. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 

Leder Helen Vibelund 

Mail: hepv@aarhus.dk 

Tlf. 41 87 41 15 

 

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

 

Ansøgningsfristen er den 18.06 2025. Vi ansætter løbende.

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)

 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
27255
Frist:
Tiltrædelse: 01-07-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Helen Vibelund Leder i hjemmeplejen Leder Hj.pl. Solbjerg/Mårslet +4541874115
Afdeling:
Hj.pl. Solbjerg
Lokation: Bøgevangen 28, 8355, Solbjerg, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018