SOSU-assistent til aftenvagt – vær med til at skabe tryghed og kvalitet i borgernes aftentimer
Brænder du for at skabe tryghed og kvalitet for borgerne i de vigtige aftentimer?
Hos Hjemmeplejen Vestervang i Distrikt Midt søger vi en engageret og faglig stærk social- og sundhedsassistent til en fast aftenvagt.
Om os
Du bliver en del af et aftenteam med tydelige værdier og en fælles ambition om at levere høj kvalitet i mødet med borgerne.
Vi arbejder målrettet med faglig udvikling, trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
Vi lægger vægt på:
- At kerneopgaven er tydelig – at skabe tryghed, kvalitet og mening for borgerne
- Faglighed og refleksion i opgaveløsningen
- Respekt, ansvarlighed og ordentlighed
- Et velfungerende fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
Om jobbet
Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt vil dine opgaver bl.a. være:
- At udføre stabile sygeplejeopgaver samt pleje- og omsorgsopgaver hos borgerne i aftentimerne
- At arbejde rehabiliterende og inddragende – med borgerens behov i centrum
- At skabe ro, tryghed og livskvalitet i borgernes hjem
- At sikre relevant dokumentation i Cura
- At indgå i et team, hvor samarbejde og faglig sparring prioriteres højt
Vi søger dig, der
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Er stabil, ansvarsfuld og trives med selvstændigt arbejde
- Bidrager aktivt til en god dialog og gode samarbejdsrelationer
- Kommunikerer anerkendende og arbejder rehabiliterende
- Er nysgerrig, fagligt ambitiøs og reflekterende i din praksis
- Har blik for borgerens samlede livssituation og tænker helhedsorienteret
- Vil være med til at styrke et trygt, udviklingsorienteret og varmt aftenteam
Derfor skal du vælge os
- Du får en grundig introduktion
- Du bliver en del af et engageret aftenteam med stærke værdier
- Vi tilbyder et selvstændigt job med stor faglig frihed og ansvar
- Du får ledelsesmæssig opbakning og mulighed for faglig sparring
- Vi vægter trivsel, arbejdsglæde og et positivt arbejdsmiljø højt
- Vi arbejder professionelt og med fokus på respekt, faglighed og fællesskab
Stillingen er i det døgndækkede område med tjeneste i aftenvagt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt D. 1/4-26
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Lotte Lave
Leder i pleje og rehabilitering Vestervang
Mail: lola@aarhus.dk
Tlf.: 41859482
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 18/2-26
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 24/2-26
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!