Social- og sundhedshjælper søges til Plejehjemmet Ankersgade 19-23

Er du uddannet social- og sundhedshjælper, og en dygtig en af slagsen med hjertet på rette sted, så er du måske vores nye kollega.  

Vores dejlige plejehjem ligger midt i byen i smukke omgivelser. Her er gode muligheder for naturoplevelser og aktiviteter sammen med beboerne. Vi består af to huse med i alt 42 lejligheder, hvoraf enkelte er beboet af ægtepar. Her er hjemlig hygge, god stemning og anerkendende kommunikation. Vi har vores kære beboerne og deres pårørende i centrum.  Vi arbejder med personcentreret omsorg og selvbestemmelse. Du kan derfor forvente, at en af vores beboere er deltagende i jobsamtalen.

Du bliver ansat i begge vores huse, men bliver primært en del af det tværfaglige team i det ene hus.   

I Århus Kommune har vi 5 meningsfulde ledetråde, som vi arbejder ud fra. Det forventes, at du arbejder ud fra dem. De 5 ledetråde er: Alt magt til borgerne, Vi er sammen med borgerne, Vi holder borgerne væk, Slip medarbejderne fri, Ledelse med vilje. 

Stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Du vil fortrinsvis være i dagvagt med fast weekendvagt hver 3. weekend.

 

Kandidatens profil: 

Din faglighed og omsorgsfuld

Du er god til at samarbejde og sprede god stemning 

Du støtter vores beboere i deres selvbestemmelse og en meningsfuld hverdag også med udeliv

Du arbejder med udgangspunkt i beboernes mål og ressourcer og med rehabilitering for øje. 

Du er lyttende og kan lide at arbejde tæt med de pårørende

Du er engageret og kan lide at gøre en forskel i menneskers hverdag og liv.  

Du er rolig og har et godt overblik  

At arbejde tværfagligt er for dig en helt naturlig del af dit arbejde. 

Du er god til at dokumentere  

Du er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat 

 

Du skal vælge at arbejde på Plejehjemmet Ankersgade 19-23 fordi: 

Vi gør os umage, er faglige og har det godt med hinanden og vores beboere 

Vi har de sødeste beboere og pårørende 

Du får en rolig tryg start med et godt tilrettelagt introprogram og en mentor, der er der for dig 

Vi vægter trivsel og arbejdsglæde højt. Det betyder, at vi dyrker det gode samarbejde og også tør snakke om det der er svært 

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter (Hvis du er nyuddannet i december, venter vi gerne på dig)

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. 

 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Lone Bak 2496 8351 eller viceforstander Leni Oldenborg på tlf. 2968 5626. 

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.  

Ansøgningsfristen er 15. november 2025

Vi forventer at afvikle løbende jobsamtaler.  


I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28879
Frist:
Tiltrædelse: 01-12-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Lone Bak Forstander Forstander Ankersgade 19-23 +4524968351
Afdeling:
Plejehjem Ankersgade 23
Lokation: Ankersgade 21, 8000, Aarhus C
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018