Weekendafløser til plejehjemmet Madsbjerg

Plejehjemmet Madsbjerg søger omsorgsfulde weekendafløsere til dagvagt hver 2. weekend (eller hver 3.)

Er du studerende (måske inden for sundhedsområdet) og søger et meningsfuldt studiejob? 

Vi søger engagerede og omsorgsfulde weekendafløsere til vores plejehjem, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for vores beboere og samtidig få praktisk erfaring inden for ældrepleje.

Som weekendafløser hos os bliver du en ligeværdig del af et arbejdsomt og velfungerende team, der hver dag gør deres ypperste og hver dag investerer lidt af sig selv, for at gøre det allerbedste for vores beboere.  Du får mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver inden for personlig pleje, praktisk hjælp samt socialt samvær med beboerne.

Vi hjælper hinanden, og der er altid mulighed for faglig sparring med vores dygtige assistenter, hjælpere og ufaglærte medarbejdere.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt i weekenden. Der vil dog være enkelte hverdage, hvor du skal møde op til introduktion.

 

Kandidatens profil:

•                          Du er muligvis studerende – måske inden for sundhedsområdet (Ikke et krav, men en fordel)

•                          Du er venlig og tydelig i din verbale kommunikation

•                          Du er imødekommende, tålmodig og har et positivt livssyn

•                          Du er ansvarsbevidst, empatisk og mødestabil

•                          Du arbejder selvstændigt og er samtidig en teamplayer med gode samarbejdsevner

•                          Du har mod på faglig og personlig udvikling

 

Derfor skal du vælge os:

•                          Vi vil tage godt imod dig og gøre alt for, at du føler dig tryg – hos os er der plads til at være ny

•                          Du bliver hørt, inddraget og anerkendt

•                          Dine kolleger er omsorgsfulde og imødekommende. De er fagligt dygtige, engagerede og brænder for deres fag

•                          Vi værner om vores gode arbejdsmiljø. Her er der ”højt til loftet”. Grin og humor værdsættes

•                          Vi tager individuelle hensyn, så der er harmoni og balance mellem arbejdsliv og privatliv

•                          Vi tilstræber til stadighed at forbedre vores høje faglige kvalitet

Madsbjerg plejehjem har lejligheder til 60 beboere og er smukt beliggende i et stort grønt område med mange stisystemer, som bl.a. fører til de lokale indkøbsmuligheder. Plejehjemmet har en fin terrasse, som ligger ud til et hyggeligt gadekær. 

Personalet er fordelt i to teams (på hver sin etage) med hver sin forstander. Hvert team er herefter fordelt på tre vinger med hver ti beboere. Du vil blive tilkoblet et af de to teams og fortrinsvist på en bestemt vinge.

Der er gode parkeringsmuligheder og busforbindelser lige til døren.

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt snarest.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceforstander Charlotte Kaa på mail: chsak@aarhus.dk 

Eller forstander Ulla Bachmann på mail: bmul@aarhus.dk (i uge 30) eller forstander Sonja Anesen: mail Soa@aarhus.dk (i uge 31)

 

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfrist: 31.07.25
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
27880
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Charlotte Sandberg Kaa SOSU-assistent Sundhedsenhed Eskegården +4541874126
Afdeling:
Plejehjem Madsbjerg
Lokation: Nygårdsvej 2, 8270, Højbjerg, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018