Sosu assistent til Åbygård plejehjem

Om jobbet:

Kunne du tænke dig at blive frisat hvor tillid og frisættelse under ansvar er de bærende elementer i arbejdet med at lykkedes med kerneopgaven, så læs endelig videre. 

Vi søger en kollega på 37 timer til plejehjemmet Åbygård, som har lyst og modet på frisættelse – vi er nemlig et af de 10 plejehjem som er blevet frisat.

Vi søger en sosu- assistent til Plejehjemmet Åbygård som er et hyggeligt plejehjem med 36 beboer i det skønne område i Åbyhøj. Du vil indgå i et engagerede team, som kan li vores arbejde, samtidig med at du vil får mulighed for at arbejde med dine faglige kompetencer i det daglige, og udvikle dig i takt med de forskellige udfordringer, der kommer. 

På Åbygård lægger vi vægt på et godt samarbejde. Vi arbejder tværfagligt, er engagerede og brænder for at gøre en forskel for beboerne. 

Stillingen er på 37 timer om ugen fortrinsvist i dagvagter og med weekendvagt ca. hver 3. weekend. 

Har du lyst til at se og fornemme den gode stemning, er du altid velkommen til at få en rundvisning – kontakt forstander Marlene Wegener.

Har du lyst til at være en del af dette og kan du bidrage til det gode hverdagsliv og måske noget helt nyt? Så glæder vi os til at se din ansøgning.

 

Vi søger dig, som:

  • Du kan lide at arbejde med ældre mennesker, og har hjertet med i dit arbejde
  • Du er faglig dygtig og udfører dit arbejde med stolthed
  • Du tager ansvar og arbejder reflekterende med afsæt i en sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang
  • Du er engageret, nysgerrig og har en positiv tilgang til dit arbejde, som smitter af på andre
  • Du er åben og modtagelig for muligheder
  • Du er god til sparring og refleksion med henblik på at skabe udvikling
  • Du kan arbejde målrettet med at højne det faglige niveau hele tiden
  • Du mestrer dokumentation på et erfarent og fagligt højt niveau
  • Du arbejder målrettet og systematisk samt har fokus på den tværfaglige indsats
  • Du tager ansvar for et godt borgerforløb og dokumentation heraf
  • Du kan bevare overblikket og skabe ro samt tage kvalificerede beslutninger

 

Derfor skal du vælge os:

Hos os får du ikke bare et job – du får en meningsfuld hverdag, hvor dine evner og dit engagement kan mærkes. Vi tilbyder et arbejdsmiljø med høj faglighed, hvor du får frihed til at forme din rolle og bidrage med idéer og initiativ. Her er plads til både fordybelse og udvikling, og vi prioriterer trivsel og et godt kollegaskab højt. 

Når du starter hos os, sørger vi for, at du får en god opstart gennem et grundigt introduktionsforløb, så du bliver klædt på til opgaverne.

Du får:

 Fleksible arbejdstider, primært i dagtimerne, så der også er balance mellem arbejde og fritid. 

  • Mulighed for at sætte dit kreative præg 
  • Engagerede kolleger
  • Mulighed for udvikling
  • Involverende og lyttende ledelse
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. november 2025 eller snarest.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer. 


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Marlene Wegener.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 18 september 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende. 


I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28314
Frist:
Tiltrædelse: 01-11-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Marlene Ravn Wegener Forstander Forstander Åbygård +4551227803
Afdeling:
Plejehjem Åbygård
Lokation: Kingosvej 1-7, 8230, Åbyhøj, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018