Mulighed for opstart pr. 01.08.26, eller hurtigst muligt derefter.
Ønsker du at være med til at skabe det bedste børneliv, med deltagelsesmuligheder for alle børn i et hus med et stort engagement, så er Børnehuset Digterparken stedet for dig.
Denne jobannonce henvender sig til uddannede pædagoger, da vi pt. har dygtige medhjælpere.
Om jobbet:
Børnehuset Digterparken er et integreret Børnehus med op til 85 børn i alderen 0-6 år. Fordelt på tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi er er en del af Åbyhøj Dagtilbud, Aarhus Kommune.
Da vi er et fælles børnehus, skal du kunne se dig selv i praksis i arbejdet med 0-6-årige. Stillingen er dog pt. i Børnehaven.
Vi er stolte af vores børnehus og vores pædagogiske udviklingsarbejde. I børnehuset vægter vi dialogen og det gode arbejdsmiljø højt. I hverdagens praksis har vi en justerende tilgang til den pædagogiske ramme, som vi skaber med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring.
I Børnehuset Digterparken er vi ét hus, med et fælles ansvar for vores fantastiske børn. Vores kerneopgave er at være optaget af barnets perspektiv, samt at alle børn ses, høres og har en plads i fællesskabet.
Dette understøttes af det gode samarbejde på tværs af stuerne i hele børnehuset. Hver stue har planlagt stuemøde hver 3. uge, samt tid til forberedelse og personalemøder med en rammesætning der giver plads til fælles faglig refleksion, sparring og hvor vi kontinuerligt søger at udvikle vores læringsmiljøer med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe.
Pt. er vi i gang med Dagtilbud for Alle, som er et kompetenceløft, der strækker sig over 2026. Indsatsen har fokus på at højne kvaliteten af alle dagtilbud i Aarhus Kommune. Gennem kompetenceudviklingen, styrker vi et fælles fagligt sprog og i forløbet med Dagtilbud for Alle har vi bl.a. fokus på struktur og organisering, interaktioner og relationer samt de fysiske læringsmiljøer med udgangspunkt i at understøtte alle børns deltagelse i leg og børnefællesskaber.
Vi er et hus med gode traditioner på tværs af børnehuset. Vi gør f.eks. brug af de tilbud der er nærmiljøet og nyder at tage på ture til f.eks. Globus 1, børnenes jord, skoven, væksthuset samt legepladser i nærområdet.
Derfor skal du vælge os:
Du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kollegaer i arbejdet med den styrkede læreplan. Derudover er vi optaget af den professionelles relationskompetence, sproglig udvikling, understøttelse af legen, samt det gode forældresamarbejde baseret på tillid og dialog.
Vi arbejder med fælles eller stuevis udviklingsfokus, hvor vi med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang lægger vægt på det der virker, da vi oplever, at det vi giver opmærksomhed, det får vi mere af. Dette b.la. gennem isbjergsmodellen samt ros-skema.
Hvis du holder af en hverdag med rutiner, planlagte aktiviteter ud fra børnenes udvikling og relationsdannelse, spontant opståede stjernestunder og trives med at understøtte børnenes initiativer og udvikle nære relationer til børnene, så har du her chancen for at blive en del af vores fantastiske team.
Vi søger en pædagog som:
Er i øjenhøjde med børnene og både har blik for det enkelte barn, men også kan skabe overblik over hele stuen/børneflokken. Du skal bidrage til, at alle børn har en følelse af, at lykkes på deres niveau og er en del af fællesskabet i Børnehuset Digterparken.
Skriv gerne i din ansøgning, hvornår du har mulighed for at starte, samt hvorfor du har valgt at søge denne stilling i netop vores dejlige børnehus.
Derudover lægger vi vægt på at du:
Det er kun et plus, hvis du møder livet med et smil og har humor, da vores energier smitter hinanden - Børn mærker, når voksne har det rart sammen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Som udgangspunkt Fuldtid. Ellers efter aftale.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
For yderligere oplysninger kan du kontakte pædagogisk leder Ida Kirkeby Hansen på tlf. 41857401 eller via mail: idkih@aarhus.dk
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Digterparken
Vær opmærksom på at vi løbende både afholder samtaler og ansætter, så skynd dig at få sendt en ansøgning afsted. En ansøgning vi glæder os til at modtage.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 05-08-2026