Om jobbet:
Har du bred erfaring med ruteplanlægning og vagtplanlægning i ældreplejen? Trives du med at hjælpe og undervise nye og erfarne planlæggere, med at blive endnu bedre til at planlægge opgaver, eller vagter og sikre sammenhæng mellem dem? Ved du, hvad der skal til, for at din viden bliver omsat til en værdifuld praksis i en travl hverdag, for ressourcekoordinatorerne, vagtplanlæggerne og lederne i en stor organisation? Så vil Sundhed og Omsorg rigtigt gerne byde dig velkommen som vores nye planlægningsspecialist i Mål- og Økonomistyring.
I Mål- og Økonomistyring arbejder vi med økonomi- og ressourcestyring, samt data til beslutningsstøtte. I kontoret er der et planlægningsteam, som består af tre medarbejdere med dyb viden om logistik, planlægning og arbejdstidsregler. Vi søger en planlægningsspecialist med stor praktisk erfaring med ruteplanlægning og vagtplanlægning til teamet, og som har lyst til at være en del af et selvstændigt team, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden.
Formålet med stillingen som planlægningsspecialist er, at understøtte og forbedre planlægningen i Sundhed og Omsorgs driftsenheder (f.eks. Pleje og Rehabiliteringsteams, Plejehjem og Sundhedsenheder) til gavn for borgerne, med udgangspunkt i Sundhed og Omsorgs ledetråde og en fælles planlægningspraksis.
Som planlægningsspecialist vil du fungere som sparringspartner for både chefer, ledere og planlæggere, og du kommer både til at samarbejde på tværs af forvaltninger og samarbejde med andre afdelinger - herunder HR, digitalisering og vores data-afdeling.
De primære opgaver i stillingen er, at:
Kandidatens profil:
Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig baggrund og har dokumenteret erfaring med både ruteplanlægning og vagtplanlægning, herunder:
Det er ligeledes en fordel hvis du:
Derfor skal du vælge os:
Som vores nye planlægningsspecialist bliver du en del af et lille, men et erfarent team, som arbejder tæt sammen omkring opgaverne og hjælper hinanden, og der vil derfor være rig mulighed for faglig sparring og personlig udvikling.
Du bliver ligeledes en del af Mål- og Økonomistyring, hvor der er mulighed for at være en fast del af et kontor, der har som overordnet formål at gøre hverdagen nemmere for vores ledere i Sundhed og Omsorg og hjælpe dem med at træffe de rigtige beslutninger ift. arbejdet med borgerne i Aarhus Kommune.
Dette er en opgave, som er vedvarende og i konstant udvikling. Vi støder ofte på udfordringer, der kalder på faglig sparring og fordybelse. Er der behov for ny viden for at løse teamets opgaver eller lyst til at hente inspiration udefra, så er mulighederne for kompetenceudvikling også gode.
Vi er et kontor, hvor vi giver hinanden tid og plads til sparring, men også til at dele, hvad end det nu er, du er fuld af lige netop den givne dag. Mål- og Økonomistyring tilbyder:
Om afdelingen:
Kontoret beskæftiger pt. 27 medarbejdere, heraf arbejder 16 med økonomirelaterede opgaver, 3 med opgaver i Planlægningsteamet og 8 med ledelsesinformation.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. oktober 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kontorchef Kristian Mikkelsen 4187 4622.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 27. juli 2025.
Vi forventer at afvikle 1. jobsamtale d. 13. august 2025 og den 2. samtale d. 15. august 2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.