Om jobbet
Vi tilbyder en spændende stilling i et levende hus, der retter sig mod hjemløse borgere. Som afdelingsleder er du en del af ledergruppen med engagerede lederkolleger, der lægger vægt på god og saglig ledelse, og hvor der er højt til loftet. Vi har en åben og uformel omgangstone med plads til forskellighed, og hvor vi prioriterer det gode samarbejde.
Hvad får du?
Du bliver afdelingsleder for en velfungerende afdeling bestående af nu 10 dygtige og engagerede medarbejdere; socialrådgivere, pædagoger, ergoterapeuter og sosu-assistenter. Arbejdet i Forsorg Syd er spændende og afvekslende, og der afholdes fast teammøder, afdelingsmøder, faglig sparring og supervision. Afdelingen skal have tæt, daglig ledelsesmæssig opfølgning med den balance, der ligger i, at lederen har ansvar for ledelse af medarbejderne, og medarbejderne har ansvar for deres opgaver i borgerarbejdet.
Forsorg Syd har 22 § 110 forsorgspladser, som anvendes fleksibelt med § 107. Afdelingens kerneydelse er at optage hjemløse borgere og udrede borgerens situation, med det sigte at de kommer i egnet bolig og opnår et afbalanceret liv. Der ydes støtte efter Critical Time Intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) jf. Aarhus Kommunes Housing First strategi. Center for Forsorg og dermed Forsorg Syd er under løbende udvikling, og afdelingen vil i de kommende måneder blive øget med både pladser og medarbejdere. Kerneydelsen vil være uændret.
Du får en grundig introduktion med mulighed for kompetenceudvikling af dig som leder både individuelt og i et gruppeperspektiv både i Center for Forsorg, Aarhus Kommune, eksterne kurser samt tilbud om relevant lederuddannelse.
Hvad skal du lave?
Dine primære opgaver bliver at sikre optimal afvikling af den daglige opgaveløsning, hensigtsmæssig brug af afdelingens ressourcer, identificere og iværksætte relevant faglig udvikling samt sikre, at organisering og struktur understøtter opgaveløsningen.
Daglig ledelse
Generel ledelse
Ansvar og kompetencer følges ad og er som hovedprincip adækvat med opgaveløsningen, og der i udgangspunktet ansvar for og kompetence til udrulning af alle beskrevne opgaver. Afdelingslederen er ansvarlig for afdelingens budget i tæt samarbejde med centerchef og controller. Rekruttering af medarbejdere sker i tæt samarbejde med administrationen.
Din profil
Faglige kvalifikationer
Personlige kvalifikationer
Derfor skal du vælge os
At arbejde på et forsorgshjem er både meningsfuldt og uforudsigeligt. Vi har et rigtigt godt fællesskab, hvor vi anerkender og sætter stor pris på dit engagement. Vi har stort fokus på et sundt, trygt og sikkert arbejdsmiljø i et uhøjtideligt miljø med et godt kollegialt sammenhold, og vi tror på, at vi opnår bedst mulig kvalitet i arbejdet, når vi hjælper og støtter hinanden. Du får rig mulighed for at udvikle dig – både fagligt og menneskeligt. Vi arbejder ud fra en mentaliserende tilgang, og aktuelt implementerer vi bl.a. metoden LA2 som fælles fagligt afsæt.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerchef Jakob May på telefon 2274 9232 eller 8947 8102. Du er også velkommen til at læse mere om Center for Forsorg og Forsorgshjemmet Østervang.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation. Vi tilbyder en attraktiv pensionsordning.
Ansøgningsfrist er mandag den 7. januar 2026
Første ansættelsessamtale er mandag den 12. januar 2026 på Forsorgshjemmet Østervang.
Vi anvender DiSC analyseværktøj som forberedelse til andet samtaleforløb.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om os
Center for Forsorg håndterer hjemløshed på kort og langt sigt. Center for Forsorg råder over 196 pladser fordelt på en række forsorgshjem samt boliger med bostøtte i eget hjem til borgere med betydelige udfordringer i livet som social udsathed, forskellige former for afhængighed, helbredsproblemer m.v. Vores arbejde knytter sig til værdier og metoder ift. borgerens involvering og udvikling. Vores vision er, at vi vil nedbringe antallet af hjemløse, og vi arbejder målrettet mod en varig boligsituation ofte med relevant støtte til mestring af eget liv. Rammen for Center for Forsorgs tilbud er Servicelovens §§ 110,107, 85 og 85a.
07-01-2026