Vil du være med til at udvikle fremtidens ældrepleje, hvor rehabilitering, personcentreret omsorg, måltider med mening og velfærdsteknologi går hånd i hånd?
Da vores dygtige ergoterapeut skal på barsel, søger Plejehjemmet Ankersgade 25-27 en engageret ergoterapeut i et barselsvikariat, der brænder for at skabe livskvalitet og understøtte beboernes muligheder for at leve et meningsfuldt hverdagsliv.
Hos os er ergoterapi en central del af den samlede indsats omkring beboeren. Vi arbejder med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og livshistorie og tror på, at et godt hverdagsliv skabes gennem nærvær, tværfagligt samarbejde og fokus på det, der giver mening for den enkelte.
Vi søger en ergoterapeut, som
En hverdag med fokus på rehabilitering og personcentreret omsorg
Som ergoterapeut bliver du en nøgleperson i arbejdet med at identificere, udrede og understøtte beboernes funktionsevne gennem en rehabiliterende tilgang. Med afsæt i borgerens egne mål og ønsker bidrager du til at skabe, genskabe eller vedligeholde evnen til at mestre hverdagslivet.
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeut, ernæringsassistenter og ledelse. Sammen arbejder vi målrettet for at skabe sammenhængende borgerforløb med høj faglig kvalitet.
Vi tror på, at den bedste pleje opstår, når vi er helhedsorienteret. Derfor arbejder vi ud fra principperne om personcentreret omsorg, hvor beboernes værdier, vaner, relationer og ønsker er omdrejningspunktet for vores indsats.
Du bliver en aktiv medspiller i udviklingen
Vi er i gang med en spændende udvikling, hvor vi styrker vores rehabiliterende tilgang gennem blandt andet:
Dine opgaver
Du vil blandt andet:
Derfor skal du vælge Ankersgade 25-27
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og stærke relationer.
Vi tilbyder:
Om Plejehjemmet Ankersgade
Plejehjemmet Ankersgade 25-27 består af 46 boliger og samarbejder tæt med det andet plejehjem i Ankersgade. Terapeuter og sygeplejersker på tværs af de to huse samarbejder dagligt om faglig udvikling, sparring og komplekse borgerforløb.
Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes strategi, de fem ledetråde og Forløbsmodellen med ambitionen om at skabe det bedst mulige hverdagsliv for vores beboere.
Ansættelse
Stillingen er på fuld tid med primær dagvagt og er omfattet af det døgndækkede område. Der vil forekomme 2 senvagter hver måned, og enkle helligdage i løbet af året.
Vi glæder os til at høre, hvordan du vil være med til at skabe fremtidens ældrepleje sammen med os.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01.10.26
Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Christina Opolzer på 53363758 eller cop@aarhus.dk
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 18.8.26
Vi forventer at afvikle jobsamtaler d. 24.8.26
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.