Om jobbet:
Stillingen fokuserer på at støtte socialt udsatte borgere både via §85 og §85A, som er en ny bostøtte-indsats, der gives til borgere, der flytter i egen bolig efter et ophold på et forsorgshjem efter §110. §85A gives i vores center efter bostøttemetoderne ICM og CTI og har til formål at forebygge ny hjemløshed, dvs. formålet er at bevare borgerens tilknytning til egen bolig med alt hvad det indebærer. Det vil sige, at vi yder en helhedsorienteret og fleksibel indsats.
I Center for Mestring Nord arbejder udsatte teamets medarbejdere med både almindelig §85 og §85A, dvs. man forventes at varetage begge indsatser samtidigt, dog forventeligt med hovedvægten på almindelig §85.
Indsatsen er delvist bydækkende, hvorfor der vil forekomme en del kørsel/transport.
Hovedopgaven:
Indsatsen er individuel vejledning i eller uden for borgerens hjem, og bygger på en recovery-orienteret tilgang, hvor der lægges vægt på borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder. Målgruppen er voksne med betydeligt nedsat funktionsniveau, herunder psykiatriske problemstillinger, udsathed og oftest rusmidler. Stillingen er på 37 timer ugentligt placeret mellem kl. 8.00 og 22.00 på hverdage, tilrettelagt ud fra borgernes behov for støtte.
I udgangspunktet, vil der være tale om arbejde i dagtimerne, men der kan opstå forløb/sager der kræver en vis fleksibilitet ift. arbejdstid.
Læs mere om planen for en styrket Recovery-orientering på Aarhus Kommunes hjemmeside under publikationer.
Det primære indhold i indsatsen er:
I det daglige arbejde:
Du vil blive en del af et tværfagligt team, der har et gensidigt ansvar for at støtte og udvikle hinanden i varetagelsen af arbejdet.
Som medarbejder i Center for Mestring vil størstedelen af din borgerkontakt bestå af samtaler og aktiviteter, borgeren og dig imellem. Du skal være i stand til at rumme tavshed og stilstand såvel som kaos. Du skal trives med alene-arbejde, og være god til at strukturere din arbejdstid.
Som modvægt til alene-arbejdet står teamet og vi har et særligt fokus på teamets udvikling, og funktion, som platformen hvorfra arbejdet udgår. Du skal have lyst til og behov for at deltage i teamtræning, sparring og supervision i dit team, samt at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer med dine teamkollegaer.
Din profil:
Uddannelse og faglighed:
Du skal have en socialfaglig eller sundhedsfaglig grunduddannelse. Det skal være som: Social og sundhedsassistent, sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog eller ergoterapeut.
Det forventes, at megen læring foregår i den daglige udøvelse af jobbet, og at den enkelte medarbejder stiller sine erfaringer, viden og refleksioner til rådighed for organisationen i de møde- og læringsfora, som findes.
Værdigrundlag:
Vores arbejde og opgaveløsning, der som hovedformål har at støtte borgere med svære livsvilkår og livsbetingelser, bygger på det fælles værdigrundlag, der tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes overordnede værdier om: Troværdighed. Respekt. Engagement. Sammenhæng.
Vi ønsker at bygge vores mål og indsats på følgende værdier i forhold til samarbejdet med borgerne og hinanden:
I forhold til kvaliteten af vores ydelser:
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:
I din ansøgning er det vigtigt, at du:
Relevante eksamensbeviser og udtalelser skal medsendes ansøgningen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Maja Tang Tapdrup på telefonnummer 41856035.
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Lørdag den 30. november 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 6. december 2024.
Om os
I Center for Mestring giver vi støtte til ca. 2000 borgere i Aarhus kommune, enten i eget hjem eller i et af vores opgangsfællesskaber.
30-11-2024