Har du lyst til at medvirke til at styrke den faglige og personalemæssige ledelse på tværs af plejehjemmene i Aarhus Kommune?
Aarhus Kommune er landets 2. største kommune. Her går vi forrest på de store velfærdsområder, og i Ældre og Omsorg arbejder vi hver dag med at skabe meningsfulde liv sammen med og for beboerne på de aarhusianske plejehjem. Ældre og Omsorg er en del af magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg. I Ældre og Omsorg har vi sammen ansvaret for driften og udviklingen af kommunens 50 plejehjem. Forvaltningen er inddelt i fire distrikter, hvert ledet af en plejehjemschef. Viceplejehjemschefen indgår i et tæt samarbejde med den anden viceplejehjemschef de fire plejehjemschefer, forvaltningschefen, administrationschefen og stabschefen.
Vi søger en viceplejehjemschef med indgående viden om drift af plejehjem, med øje for den sundhedsfaglige kvalitet og en stærk ledelsesstil baseret på relationer. Din viden skal du bruge til at understøtte et smidigt samarbejde mellem borgerne, forstanderne, personale, pårørende og chefer for at styrke organisationen.
Du arbejder løbende med at understøtte effektiv planlægning og drift på tværs af Ældre og Omsorg, og knyttes i perioder tæt til plejehjem, hvor der er brug for ekstra ledelsesmæssig understøttelse ift. håndtering af driftsopgaver og/eller vanskelige situationer. Du arbejder databaseret og kan understøtte ledere og chefer i databaseret ledelse og bruger data som ledestjerne.
Derudover kan det f.eks. være opgaver i forhold til kultur og trivsel, genopretning af økonomi eller etablering af gode rutiner i forhold til vagtplanlægning. Herudover vil du få ansvaret for specifikke udviklingsopgaver og tværgående samarbejde på tværs af MSO. Du får på den måde et vigtigt ansvar og en unik rolle som kulturbærer i Ældre og Omsorg. Du bliver en del af chefgruppen i Ældre og Omsorg.
Vi lægger vægt på, at du:
Ældre og Omsorg
Viceplejehjemschefen er en del af Staben Ældre og Omsorg og du vil få reference til stabschefen. Der to viceplejehjemschefer i Ældre og Omsorg, så du får en tæt kollega til sparring og fælles udvikling. Staben består derudover af fem teams: konsulentteamet, kvalitetsudviklerteamet, oplevelsesteamet, center for pårørendesamarbejde og enhed for helheds- og sygepleje. Vi løser opgaver på tværs af alle kommunens plejehjem - både helt tæt på dagligdagen på plejehjemmene men også i det strategiske politiske rum – alle med fokus på at udvikle plejehjemmene. Din fornemmeste opgave er i samarbejde med chefer, ledere og medarbejdere at understøtte udvikling af den faglige kvalitet, høj borgertilfredshed og en effektiv drift. Som vicehjemmeplejechef vil du indgå i et tæt samarbejde med forvaltningschefen og de fire plejehjemschefer.
Ældre og Omsorg i Aarhus Kommune arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer omkring beboerne på plejehjemmene. At flytte på plejehjem er en ny begyndelse i beboernes liv, og vi glædes hver dag over de mange erfaringer og livshistorier, som vores beboere præger kulturen og hverdagen på plejehjemmene med. Vi er nysgerrige på det enkelte menneske, på det levede liv og på de relationer, som er vigtige for den enkelte beboer. Vi lægger vægt på den gode dialog, kultur og relationer, rehabilitering og omsorg, kompetenceudvikling, samt løbende og systematisk kvalitetsudvikling af både den faglige, den organisatoriske og den borgeroplevede kvalitet.
Prioriterede indsatser i Ældre og Omsorg er: Personcentreret omsorg, frisættelse, velfærdsteknologi, den gode indflytning og trivsel og arbejdsmiljø.
Ældre og Omsorgs ledelse består af én forvaltningschef, fire plejehjemschefer med ansvar for plejehjemmene i hvert sit distrikt, kommende vicehjemmeplejechef, en stabschef og en administrationschef.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. juli 2025
Lønnen er minimum 726.600,- kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.
For alle lønninger gælder at de er excl. pension.
Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt stabschef Tina Storm på tlf. 23712066.
Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 1. april 2025
Første ansættelsessamtale foregår den 10. april og anden samtale den 24. april.
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.