SSA eller SSH til fast nattevagt på Aarhus' mindste plejehjem - Husumvej

Om jobbet:
Plejehjemmet Husumvej søger en uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til en stilling som fast nattevagt. 

Du kommer til at arbejde i et 5–2 rul, hvoraf du i de lige uger har 5 sammenhængende vagter og de ulige uger har 2 sammenhængende vagter. 

Som nattevagt på plejehjemmet Husumvej arbejder du alene, men vi har en arbejdsgang, der sikrer faglig sparring og fysisk hjælp om nødvendigt. 

Vi tilbyder grundig introduktion til plejehjemmet og de opgaver samt arbejdsgange du skal varetage, så du er helt tryg i opgaveløsningen. 

Du vil få engagerede kollegaer der løfter i flok og værner om den gode trivsel på arbejdspladsen. Du kommer til at være en del af en arbejdsplads, hvor alle kompetencer bringes i spil for, at fremme det gode liv for den enkelte borger. 

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Pt. forventes tjenesten fortrinsvis at være i nattevagt.

Din profil:
Ansøgeren skal være uddannet social- og sundhedsassistent eller social– og sundhedshjælper og skal være: 

  • Fagligt og teoretisk velfunderet. 
  • Engageret i at udvikle kvaliteten i social- og sundhedsfaget.
  • Samarbejdsvillig med fokus på det gode tværfaglige samarbejde. 
  • Positiv og omsorgsfuld. 
  • Ansvarsfuld, fleksibel og selvstændighed i opgaveløsningen. 
  • Åbenhed overfor udfordringer og forandringer.

Derfor skal du vælge os:
Vi er byens mindste plejehjem med pt. 21 beboere. Vi sætter beboernes hverdagsliv højt, og tager udgangspunkt i personcentreret omsorg for at opfylde den enkelte beboers ønsker/behov. Derfor er det både små nære oplevelser/aktiviteter og større fælles aktiviteter der er i fokus. 

For at gøre hverdagen så god som mulig, kræver det et godt samarbejde og en høj faglighed blandt personalet, hvilket er noget vi netop kan på Husumvej! 

Du skal arbejde med afsæt i Sundhed og Omsorgs overordnede strategi, som består af fem ledetråde – hvor rehabilitering, hverdagsliv, selvbestemmelse, pårørendesamarbejde, arbejdsglæde m.m. er i højsædet., samt Aarhus Kommunes værdier: Troværdig, Respekt og Engagement.
 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. september 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Christel Holmstoel, Forstander Plejehjemmet Husumvej, tlf.: 23 44 92 68, mail: hnch@aarhus.dk.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 9. juli 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 29.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
27537
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Christel Nyland Holmstoel Forstander Forstander Husumvej +4523449268
Afdeling:
Plejehjem Husumvej
Lokation: Husumvej 1, 8000, Aarhus C, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018