Vil du gøre en forskel for mennesker med udviklingshæmning og psykiatriske udfordringer? Medarbejdere til afløsning og vikaropgaver søges til lille bofællesskab i Skødstrup

Vi har travlt og søger derfor nye medarbejdere til afløsning og vikaropgaver.  Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde i et specialiseret bofællesskab, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i højsædet.

Om os:

Skødstrup Hus 4 er en del af Voksenhandicap, Aarhus Kommune, og rummer 12 beboere med varierende funktionsniveau. Vi arbejder helhedsorienteret og har eget aktivitetscenter. Vores tilgang er baseret på LA2U-metoden, og vi prioriterer et hjemligt miljø med fokus på struktur, tryghed og individuelle behov.

Vi er et tværfagligt team bestående af pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere. Vi støtter beboerne i daglige gøremål, personlig pleje og kommunikation – også når der opstår udfordrende adfærd. Alle borgere i huset er mobile og skal have hjælp og/eller guidning til at varetage egenomsorg, herunder personlig hygiejne samt almindelige daglige færdigheder som påklædning, spisning og toiletbesøg.

 

Vi tilbyder
•    Grundig introduktion og følordning
•    Et stærkt kollegialt fællesskab med plads til humor og faglig sparring
•    Mulighed for faglig udvikling og specialisering
•    Vagter f.eks hver anden weekend og blandede dag-/aftenvagter


Vi søger dig, der
•    Har lyst og gerne erfaring med målgruppen
•    Er psykisk robust og arbejder anerkendende og struktureret
•    Trives i både selvstændigt og tværfagligt samarbejde
•    Er nysgerrig på alternative kommunikationsformer
•    Kan håndtere skift og være fleksibel i praksis og arbejdstid
•    Taler, læser og skriver dansk 

Måske er du ufaglært eller har erfaring fra en anden branche? Måske har du arbejdet med mennesker i en omsorgsrolle før eller du er studerende og vil have erfaring fra praksis i dit studiejob. Uanset baggrund er du velkommen til at søge.


Vores værdier
Vi lægger vægt på:
•    Anerkendelse og respekt for hinandens forskelligheder
•    Positiv og tydelig kommunikation
•    Et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok
 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ansættelsesform aftales med dig individuelt- det kan enten være ansættelse som timeafløser, en tidsbegrænset ansættelse eller ansættelse med fast lavt timetal. Fælles vil dog være, at du bliver ansat til at løse afløsnings og vikaropgaver. Der er både tale om dag, aften og weekendvagter. Du har selv stor indflydelse på hvor mange timer du har og hvordan de tilrettelægges.

Mødetider:
Dagvagt: Mellem kl. 07.00–15.00
Aftenvagt: Mellem kl. 13.00–22.45

Letbanen kører lige til døren så der er gode muligheder for offentlig transport.
 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 

Koordinator         Veronica Nielsen – 41 85 51 84
Afdelingsleder     Torben Henriksen – 21 25 62 12

Ansøgning
I din ansøgning vil vi gerne have at du beskriver dig selv og din personlighed samt  hvad du finder særligt interessant ved jobbet. Vi vil også gerne vide hvordan du tænker, din hidtidige erhvervserfaring og/eller uddannelse kan bruges i dette job.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  13-11-2025
 
Vi afholder løbende samtaler, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.

Om os
Bofællesskabet Skødstrup er en del af Center for Bosteder til Voksne, som rummer specialiserede tilbud til voksne med udviklingshæmning. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune.  Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i Voksne, Job og Handicap arbejder i samme retning. 
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se i linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

13-11-2025

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28820
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Vikariat
1. Kontaktperson:
Torben Tinggaard Henriksen Afdelingsleder CF Tre Ege Forsorgsafdeling +4521256214
Afdeling:
CBV Skødstrup hus 4
Lokation: Tronkærgårdsvej 106, 8541, Skødstrup
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018