Fysioterapeut søges til vores tværfaglige team i pleje og rehabilite-ringen, Team Skelager

Om jobbet:
Brænder du for rehabilitering, tværfagligt samarbejde og meningsfulde borgerforløb? Har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor din viden og dine kompetencer gør en reel forskel? Så er det måske dig, vi søger som fysioterapeut i Pleje og Rehabilitering Team Skelager.

Hos os bliver du en del af et tværfagligt team med sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte medarbejdere og elever. Sammen arbejder vi rehabiliterende med udgangspunkt i borgerens mål, ressourcer og ønsker, så borgeren kan bevare eller genvinde størst mulig selvstændighed.

Dine arbejdsopgaver

Som fysioterapeut får du en central rolle i borgernes rehabiliteringsforløb. Du kommer blandt andet til at:

  • Planlægge og gennemføre vedligeholdende træning, genoptræning og rehabilitering efter ældreloven og servicelovens § 86.1, 86.2 og 83a i tæt samarbejde med det tværfaglige team
  • Udrede borgere med nyopstået funktionstab og anvende relevante faglige metoder og redskaber til at opstille mål og følge op på udviklingen
  • Være deltagende i helhedspleje og kunne se meningen med dette
  • Understøtte og overdrage rehabiliteringsindsatser til kolleger i teamet
  • Være forløbsansvarlig for borgere med behov for træning og rehabilitering og sikre sammenhæng, fremdrift, høj faglig kvalitet og borgersikkerhed i tæt samarbejde med borger, pårørende og relevante samarbejdspartnere
  • Deltage i tværfaglige konferencer og bidrage aktivt til fælles faglige vurderinger
  • Dokumentere og sagsbehandle i CURA
  • Indgå i faglige netværk med terapeuter fra øvrige teams i distriktet omkring sparring, opgaveløsning og vagtdækning

 

Stillingen er en del af det døgndækkede område. Arbejdstiden er primært i dagvagt med weekendvagt hver 4. lørdag og hver 8. søndag.

 

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut
  • Brænder for rehabilitering, helhedspleje, sundhedsfremme og forebyggelse
  • Har solide terapeutfaglige kompetencer og omsætter dem til praksis
  • Motiveres af at styrke borgernes funktionsevne og understøtte deres mulighed for at leve et selvstændigt liv
  • Trives i helhedsplejen og bruger det aktiv til tidlig opsporing, relationsopbygning og faglig tilpasning af de rehabiliterende indsatser
  • Trives med længerevarende borgerforløb og værdsætter relationen til både borgere og pårørende
  • Ser tværfagligt samarbejde som en styrke og bidrager aktivt til fælles løsninger
  • Møder borgere, pårørende og kolleger med respekt, anerkendelse og ordentlighed
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en hverdag med mange opgaver
  • Ønsker at bidrage til kvalitetsudvikling, forbedringsarbejde og implementering af velfærdsteknologiske løsninger.

 

Derfor skal du vælge Team Skelager

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi prioriterer både sparring, udvikling og et godt arbejdsmiljø.

Du får engagerede og hjælpsomme kolleger, som både deler viden i hverdagen og mødes til sociale arrangementer som DHL, sommerfest og julefrokost. Vi har højt til loftet, stor tillid til hinanden og en kultur, hvor alle bidrager med forskellige kompetencer, men har samme mål.

Vi tilbyder et selvstændigt og afvekslende job med stor indflydelse på opgaveløsningen, frihed under ansvar og gode muligheder for faglig udvikling. Samtidig ved vi, at et godt arbejdsliv også skal give plads til privatlivet, og vi arbejder aktivt for, at du kan gå hjem med både arbejdsglæde og energi.

For at sikre en god start får du et grundigt introduktionsprogram med følgeskab og tæt sparring, så du bliver godt klædt på til opgaverne og hurtigt føler dig hjemme i Team Skelager.

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 1. september 2026. Mulighed for ansættelse før efter konkret aftale

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Nicklas Pedersen på 24847966 eller paon@aarhus.dk 

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

 

Ansøgningsfristen er den 23. juli 2026

 

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 24. juli 2026 kl. 9-11

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31570
Frist:
Tiltrædelse: 01-09-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Nicklas Overgaard Amdi Pedersen Viceleder Hj.pl. Skelager
Afdeling:
Hj.pl. Skelager
Lokation: Skelagervej 33, 8200, Aarhus N, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018