Om jobbet:
Skovvang er det eneste specialplejehjem i Aarhus kommune. Vores beboere har en svær grad af demens, og vores ansatte er demensnørder. Det betyder, at alle vores medarbejdere brænder for at arbejde med demens, og hvordan man gør hverdagen bedst mulig for vores beboere.
Borgere bliver tilbudt en plads på Skovvang, hvis man grundet en demenssygdom har særlige udfordringer eller behov, der gør at man ikke kan bo på kommunens andre plejehjem.
Vores hus er nybygget, og indrettet demensvenligt ud fra forskning og erfaring med at det skal være et hjem, for mennesker med et behov for en særlig måde at bo på. Vi har 125 boliger fordelt på fem afdelinger, hvoraf 93 er faste specialboliger, og 32 er kortidsboliger til aflastning og afklaring af boligbehov. Derudover har vi et dagcenter, som er et specialiseret tilbud til hjemmeboende borgere med demens eller demenslignende symptomer.
Skovvang er bygget op omkring en fælles have med stisystemer, der giver vores beboere mulighed for at gå ture i et sikkert miljø. Der er direkte adgang til haven fra alle fem afdelinger og hver afdeling har én eller flere private terrasser eller altaner.
På Skovvang har vi altid for øje at sikre rammerne for et trygt og godt liv med hjemlighed og trivsel for vores beboere. Vi tror på, at gode aktivitetstilbud skaber liv og glæde for både vores beboere og medarbejdere. Hver anden uge har beboerne glæde af besøgshunden Cookie, mens vi andre dage danser til musik, spiller bordtennis eller mødes omkring en god middag, en intim live-koncert eller en historiefortælling. Det er også vigtigt for os, at vores beboere kan mærke de forskellige årstider, derfor har vi fokus på at bevare traditioner ved højtiderne.
Du bliver del af en tværfaglig personalegruppe med det tilfælles, at vi elsker at arbejde med mennesker med demens. Vi tager afsæt i personcentreret omsorg i alt hvad vi gør, hvilket betyder, vi altid ser mennesket før sygdommen, og vi tilrettelægger plejen og omsorgen ud fra den enkeltes behov. Relation før opgave er en del af personcentreret omsorg. Derfor er relationsdannelse vigtig i jobbet som social- og sundhedsassistent på Skovvang, først og fremmest relationen til vores beboere, men også deres pårørende.
Vi har store faglige ambitioner for huset og glæder os meget til at tage imod nye, engagerede medarbejdere, der vil bidrage til at gøre afdelingen til et sted med høj faglighed og frem for alt hjemlig hygge og tryghed for vores beboere.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt.
Din profil:
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der brænder for at skabe trygge rammer og en god hverdag sammen med vores beboere. Du skal synes, demens er spændende, og have lyst til at lære mere om det.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Derfor skal du vælge os:
Du bliver klædt godt på, når du starter. Vi har et længere intro-forløb end andre steder, og du vil blive introduceret til at arbejde med mennesker med demens ud fra en personcentreret tilgang. Dine kollegaer er specialiserede inden for emnet og er klar til at lære fra sig.
På Skovvang kommer du til at arbejde med mange dygtige og dedikerede mennesker. Alle brænder for at være her og gør deres bedste for, at beboerne har det godt. Medarbejderne skal også have det godt, og derfor vægter vi det gode arbejdsmiljø og trivsel højt. Så hvad end du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er vi klar til at tage dig med på holdet.
Er du blevet nysgerrig på at høre mere om hverdagen på Skovvang, så send os en ansøgning eller kontakt Sara Schultz på tlf. 41 87 48 41
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. februar 2025 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Anja Dinsen, tlf. 20 58 53 19 eller ajn@aarhus.dk, eller viceforstander Sara Schultz, tlf. 41 87 48 41 eller pssa@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 12. januar 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.