Er du pædagog? - Nyuddannet eller erfaren. Gad vide om du har samme passion som os og ønsker et spændende arbejde med udviklingshæmmede og domfældte borgere?

Om Jobbet:

På Snåstrup Vestergaard – en del af Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne (CSV) søger vi 2 pædagoger. Stillingerne opslås som led i en ny indskrivning på botilbuddet.

Vi arbejder vi ud fra en grundlæggende tro på, at borgeren skal være ved roret i eget liv. Vores tilgang er recovery-orienteret rehabiliterende, og vi har et stærkt fokus på at understøtte borgernes håb, drømme og ønsker – både dem, der former hverdagen og dem, der rækker længere ud i livet. Det kræver en høj grad af faglighed, struktur og vedholdenhed, men også masser af nærvær, humor og varme i hverdagen.
Vi har pt plads til 20 borgere, som alle lever med et udviklingshandicap og har brug for denne særligt tilrettelagte pædagogiske indsats, er kriminalitetstruede eller idømte en foranstaltningsdom. Udviklingshandicappet er ofte kombineret med andre udfordringer som psykiatriske diagnoser og misbrugsproblematikker.


Din rolle som pædagog

Som pædagog på Snåstrup bliver du en central del af et tværfagligt team med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, sygeplejerske samt pædagogiske assistenter. Sammen med dine kollegaer får du ansvar for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker for livet.

I praksis betyder det, at du:

  • Støtter borgerne i deres dagligdag, fx omkring måltider, personlig omsorg, struktur og aktiviteter.
  • Planlægger og deltager i aktiviteter i dag- og fritidslivet, fx musik, madlavning, gåture, samt ledsagelse til behandlingstilbud som fx rusmiddelcenteret. 
  • Dokumenterer og evaluerer pædagogiske indsatser i tæt samarbejde med kollegaer.
  • Arbejder metodisk med afsæt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) og neuropædagogisk tilgang. Desuden er vi i gang med implementering af LA2u, som du vil blive introduceret til. En metode til at inddrage borgerens indefra-perspektiv, forebygge voldsomme episoder og styrke trivsel, særligt tilpasset borgere med udviklingshæmning.
  • Indgår i samarbejdet om at skabe struktur, ro og tryghed, også i situationer, der kan være uforudsigelige eller præget af udadreagerende adfærd.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog. 
  • Er nyuddannet og gerne vil have erfaring hos os eller kan have erfaring fra lignende område – gerne med borgere med udviklingshandicap og udfordrende adfærd - men det er ikke et krav.
  • Møder både borgere og kollegaer med respekt, ordentlighed og en anerkendende tilgang.
  • Kan bevare overblikket og handle konstruktivt i uforudsigelige situationer.
  • Trives i en hverdag, hvor opgaverne kan være mangeartede: fra praktiske gøremål til komplekse pædagogiske indsatser.
  • Har gyldigt kørekort og kan anvende IT til dokumentation.
  • Bidrager med stabilitet, engagement og et positivt sind - også når det går stærkt.

Hvad kan vi tilbyde dig:

Vi ønsker at skabe rammer, hvor både borgere og medarbejdere kan udvikle sig. Som ny pædagog på Snåstrup får du derfor:

  • Et grundigt introduktionsforløb med mentor og mulighed for introvagter efter behov.
  • Løbende faglig sparring, supervision og teammøder.
  • Mulighed for deltagelse i årlige temadage med fokus på faglig udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor vi tager arbejdsmiljøet alvorligt, og hvor der er plads til både faglige ambitioner, humor og fællesskab.

Kort sagt: Et job med faglige udfordringer, personlig udvikling og mulighed for at være en del af et sted, hvor indsatsen virkelig gør en forskel for andre mennesker.

Her kan du se lidt mere om Snåstrup: 

John D Band - SÆRTRANSPORT - official video 2021

Snåstrups Miljøteam maj 2024 - beboernes perspektiv

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37 timer 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Afdelingsleder Djanik Gade Laursen på 23807568
Afdelingsleder Line Julie Holck på 41876746

Ansøgning
Ansøgningsfrist er: 31/12. Samtalerne afholdes løbende.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om Center for Specialpædagogiske tilbud til Voksne 

Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Strategi i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser. 

Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv. 

Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter. 

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29340
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Djanik Gade Laursen Afdelingsleder CSV Snåstrup Vestergård afdeling 2 leder
2. Kontaktperson:
Line Julie Holck Afdelingsleder CSV Snåstrup Vestergård afdeling 2 leder +4541876746 +4587138195
Afdeling:
CSV Snåstrup Vestergård afdeling 1.
Lokation: Silkeborgvej 939, 8462, Harlev J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018