Om jobbet:
Specialteamet er en indsats, der dækker hele Aarhus Kommune, og teamet er organisatorisk placeret i Center for Mestring Syd. Indsatsen er §85 specialiseret støtte til voksne, der på grund af betydeligt nedsat funktionsniveau har behov for mestringsvejledning. Teamet er blevet tilført to stillinger i forbindelse med, at Aarhus Kommune ønsker at hjemtage borgere fra §107 tilbud der er placeret uden for kommunen.
Arbejdstiden er placeret alle ugens dage fra kl. 8.00 – 22.00, og der forekommer weekendarbejde ca. hver 4.-6. weekend. Man er ansat under døgnoverenskomsten, og arbejdstiden planlægges så den er kendt fire uger i forvejen.
Vi mener, at et sundt arbejdsmiljø er afgørende for, at vi sammen med borgeren kan arbejde med kerneopgaven. Vi tager afsæt i en kultur, hvor vi har fokus på faglighed, at vi har mod til at dele viden og erfaringer med hinanden og hvor feedback er en naturlig tænkning om, at vi er sammen om at lykkes med kerneopgaven.
Begge stillinger er på 37 timer ugentligt og arbejdstiden planlægges inden for rammen. Der kan ikke forhandles arbejdstid på mindre end fuld tid.
Målgruppen er alle voksne med betydeligt nedsat funktionsniveau og vi har, ud over Specialteamet i huset, teams der arbejder med borgere, der har ADHD, udviklingshæmning, social udsathed og psykiatri.
Specialteamet dækker opgaver i hele Aarhus Kommune, og du forventes derfor at kunne stille bil til rådighed for tjenesten. Der afregnes til høj kilometertakst.
Vejledningsindsatsen bygger på en Recovery-orienteret tilgang til borgeren, hvor fokus er rettet med borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder. Læs mere om planen for en styrket Recovery-orientering på Århus Kommunes hjemmeside under publikationer.
Indhold kan være;
Din profil:
Du har en socialfaglig grunduddannelse f.eks.: Social- og sundhedsassistent, Sygeplejerske, Socialrådgiver, Pædagog eller Ergoterapeut. Vi forventer, at du er indstillet på, at læring foregår i den daglige udøvelse af jobbet, og at du stiller dine erfaringer, viden og refleksioner til rådighed for organisationen i de møde- og læringsfora som findes.
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af et team på 13 kolleger i alt med disse to ansættelser. Teamet har et gensidigt ansvar for at støtte og udvikle hinanden i varetagelsen af arbejdet. Du skal være indstillet på at deltage i teamtræning, sparring og supervision i dit team. Der vil omkring især de ressourcetunge opgaver være arbejdsfællesskaber, hvor du vil indgå i et tættere samarbejde i et mindre opgavefokuseret team.
Vi sætter værdierne på dagsorden
Troværdighed – Respekt – Engagement - Sammenhæng
Der er i Aarhus Kommune særligt fokus på at vedligeholde og opbygge social kapital, som en måde at styrke og udvikle kerneopgaven. I Borgerens MSB har vi særligt fokus på Aarhus Kompasset der handler om større fokus på borgeren og borgens bidrag til at samskabe løsninger og mindre system.
Center for Mestring har de grundlæggende værdier:
Mod – Fleksibilitet - Samarbejde
I forhold til samarbejdet med borgerne og hinanden:
I forhold til kvaliteten af vores ydelser:
Som medarbejder i Center for Mestring vil størstedelen af din brugerkontakt bestå af samtaler og aktiviteter brugeren og dig imellem. Du skal være i stand til at rumme tavshed og stilstand såvel som kaos. Du skal trives med alene-arbejde, såvel i forhold til brugere som samarbejdspartnere.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsledere: Henrik Lyngklip Kjeldgaard på tlf.: 29 28 93 68 eller Lisa Andersen på tlf.: 41 85 66 30.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Relevante eksamensbeviser og udtalelser skal medsendes i kopi
Ansøgningsfrist: den 17. marts 2025.
Samtaler forventes afholdt den 24. marts 2025 på vores adresse: Rundhøj Allé 2A, 8270 Højbjerg.
Om os
I Center for Mestring giver vi støtte til ca. 2000 borgere i Aarhus kommune, enten i eget hjem eller i et af vores opgangsfællesskaber.
17-03-2025