Chefkonsulent – Design af fælleskommunal IT-driftsorganisation
Vil du være med til at forme fremtidens fælleskommunale IT-driftsorganisation i Region Midtjylland? Som chefkonsulent for etablering af driftsorganisationen får du en nøglerolle i et af de mest ambitiøse digitaliserings- og transformationsprojekter i den kommunale sektor – med fokus på høj cybersikkerhed, robust drift og stærk governance. Vi søger en profil, der kan omsætte strategiske visioner til en konkret og implementerbar driftsmodel på tværs af 19 kommuner.
Som Chefkonsulent får du en central rolle i etableringen af det organisatoriske, styringsmæssige og operationelle fundament for et nyt fælleskommunalt IT-driftsfællesskab i Region Midtjylland. Rollen indgår i en nyetableret program- og transitionsorganisation og arbejder tæt sammen med transitionsledelsen og de øvrige arbejdsspor.
Formålet med rollen er at designe en robust, skalerbar og implementerbar driftsorganisation, der understøtter governance, service delivery og effektiv drift på tværs af kommunerne. Du skal omsætte strategiske målbilleder til en konkret Target Operating Model og et organisatorisk setup, der muliggør en sikker og effektiv transition fra lokale driftsmiljøer til et fælles driftsselskab.
Du får en unik mulighed for at præge etableringen af en ny fælleskommunal driftsorganisation med stor strategisk og samfundsmæssig betydning. Rollen er en del af et komplekst transformationsprogram med høj ledelsesmæssig bevågenhed og et stærkt fagligt miljø.
Du vil arbejde tæt sammen med transitionslederen, arkitekter, projektledere, økonomi- og jurafunktioner samt IT-chefer og nøglepersoner i de deltagende kommuner. Samtidig får du en bred samarbejdsflade til styregrupper og referencegrupper på tværs af organisationen.
Vi tilbyder en hverdag præget af høj faglighed, samarbejde og indflydelse, hvor du får mulighed for at sætte retning for fremtidens kommunale IT-drift i et samarbejde mellem 19 kommuner.
Du ansættes formelt i Aarhus Kommune, som en del af transitionsorganisationen, og refererer til transitionsmanageren, som leder projektet om fælles IT-drift i Region Midtjylland. Transitionsorganisationen refererer til KD-Net, som er de samlede kommunaldirektører i regionens kommuner.
Din primære arbejdsplads vil ligge i Aarhus, men hybridarbejde vil være en stor del af din dagligdag, da organisationen i sagens natur er spredt over alle regionens 19 kommuner.
Den tilbudte stilling er tidsbegrænset til 2 år, men det forventes at der ved programmets afslutning vil være mulighed for at overførsel til det nyetablerede driftsselskab.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Transitionsmanager Jens Anton Vestergaard Ravn, mobil: 20209700
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 11. september 2026
Samtaler afholdes i uge 38-39
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.