Viceforstander Madsbjerg Plejehjem

Brænder du for ledelse og kan du med vagtplanlægningen skabe balance mellem ressourcemæssig effektivitet og trivsel hos medarbejderne på et stort plejehjem?

På Madsbjerg plejehjem søger vi en viceforstander med sundhedsfaglig baggrund, der sammen med de 2 forstandere kan være kulturbærer af en hverdag, hvor vi sammen arbejder for det gode hverdagsliv for beboerne og deres familier. Godt arbejdsmiljø, høj faglighed, tillid, åbenhed og læring er det fundament vi står på.

Om stedet

Madsbjerg plejehjem er et velfungerende plejehjem med 60 boliger. Vi er ét hus og organisatorisk er personalet delt i to teams på hver sin etage. Vi er med dig ét lederteam med to forstandere og en viceforstander.

Madsbjerg er et hjem for mange forskellige mennesker, og vi sætter en ære i at støtte op om det liv, de hver især ønsker at leve.

Vi lægger stor vægt på, at beboere og pårørende føler sig set, hørt og mødt.

Vi lægger vægt på at vi i samarbejde med pårørende, kan være med til at skabe en meningsfuld hverdag for den enkelte beboer.

Vi har et stort fokus på psykologisk tryghed, det tværfaglige samarbejde, det gode arbejdsmiljø, og den faglige kvalitet, så vi sikrer at alle medarbejdere er klædt på til at løse de opgaver, vi møder i hverdagen.

Du vil som viceforstander sammen med forstanderne lede en medarbejdergruppe, der består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter, ernæringsassistenter, husassistenter og sundhedsmedhjælpere. Vi har tilknyttet plejehjemslæger og samarbejder blandt andet med kvalitetsudvikler, demenskoordinator og hjerneteam.

Det gode arbejdsmiljø starter i den gode planlægning. Du vil hos os få ansvar for vagtplanlægningen, der understøtter de forskellige initiativer, vi sammen iværksætter. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og trives med at sikre gode relationer til alle personaler.

Alt efter hvem du er/har erfaring med/ønske om, kan ledelsesopgaverne ud over vagtplanlægningen deles imellem os.

Nærmere om jobbet:

Du skal primært varetage den administrative ledelse, hvor opgaverne er mangfoldige og blandt andet rummer:

  • Overordnet dagligt drift i tæt samarbejde med forstanderne 
  • Vagtplanlægning og økonomistyring
  • Overblik i forhold til, at de rette kompetencer er til rådighed hele døgnet 
  • On-boarding af nye medarbejdere herunder tilmelding til relevante kurser
  • Understøtte udvikling i kvalitetsarbejdet, for eksempel implementering og forankring af ”Personcentreret Omsorg” (efterår 2025)
  • Interne lederdage, med henblik på sparring, opgavefordeling og lederudvikling
  • Ledermøder og netværksmøder

Dine ledelsesopgaver er dynamiske og alsidige, da vi både på Madsbjerg og i vores fælles ledergruppe i distrikt syd, arbejder med distribueret ledelse. Dvs. vi tager ansvar for ledelsesopgaverne på fællesskabets vegne.

Kandidatens profil

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en sundhedsfaglig uddannelse
  • trives med vagtplanlægning og dagligt driftsansvar 
  • kan arbejde databaseret i alle sammenhænge
  • ønsker at bidrage til fortsat udvikling af den psykologiske tryghed
  • har et personligt drive, der motiverer og skaber energi i samarbejdsrelationer
  •  har stærke relationelle kompetencer og bruger dem aktivt med både beboere, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • er tydelig og imødekommende i din kommunikation
  • tør tænke kreativt og ikke er bange for at sætte dig selv i spil

Ledererfaring og lederuddannelse samt kendskab til lønsystemet i Silkeborg Data er at foretrække, men ikke et krav.

Du refererer til forstander Sonja Anesen, og du bliver en del af et større ledelsesnetværk af forstandere og viceforstandere i Distrikt Syd, som består af 13 plejehjem. Vi mødes til faste ledermøder samt til sparring efter behov.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt 01.05.25 eller efter aftale.

Lønnen er pt.: 

  • Kr.  525.529 årligt, hvis du har en faglig baggrund som ergo- eller fysioterapeut 
  • Kr.  523.835 årligt, hvis du har en faglig baggrund som sygeplejerske 
  • Kr.  522.212 årligt, hvis du har anden faglig baggrund

Alle lønninger er eksklusiv pension.

  • Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation. 
  • Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund. 

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstanderne Sonja Anesen tlf.: 51575205 og Ulla Bachmann: tlf.: 29208039.

Ansøgning:

Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 05.03.25

  1. samtale afholdes den 13.03.25
  2. samtale afholdes den 19.03.25

Mellem 1. og 2. samtale vil du skulle lave en personlighedsprofil. Du vil få tilbagemelding på personlighedsprofilen af en rekrutteringskonsulent fra HR den 17.03.25

Til den 2. samtale vil du skulle udarbejde en mindre case-besvarelse.
 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

   
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

 Vores strategi  De fem ledetråde  giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se  Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

 Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.  

Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
26178
Frist:
Tiltrædelse: 01-05-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Ulla Merete Bachmann Forstander Forstander Madsbjerg +4529208039
2. Kontaktperson:
Sonja Anesen Forstander Forstander Madsbjerg +4551575205
Afdeling:
Plejehjem Madsbjerg
Lokation: Nygårdsvej 2, 8270, Højbjerg, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018