2 medarbejdere søges til “MEDskaberne”

- En områdebaseret indsats til forebyggelse af negativ social kontrol i Aarhus kommune. Der er tale om 2 nyoprettede projektstillinger i en 3-årig periode.

Om jobbet:


Alle aarhusianere skal have mulighed for at leve som frie og lige borgere, herunder have mulighed for at træffe selv-stændige beslutninger i alle livets forhold. Det er dog ikke alle aarhusianere, som har denne mulighed. Nogle borgere oplever, at deres selvbestemmelse og rettigheder, ift. f.eks. seksualitet, valg af venner, arbejde og uddannelse med mere, indskrænkes på baggrund af negativ social kontrol. Dette fører ofte til mistrivsel og isolation fra det omgivende samfund.

Som ”MEDskaber” skal du arbejde på at styrke et lokalområdes modstandskraft overfor negativ social kontrol. Du skal identificere udfordringer og i tæt samarbejde med nærmeste leder, udvikle og koordinere forebyggende initiati-ver/indsatser på tværs af områdets aktører - det være sig både lokale civilsamfundsaktører, kommunale medarbejdere med flere. Du vil ligeledes få en opgave i forbindelse med udrulning af kompetence udviklingsforløb mhp. forebyggelse af negativ social kontrol i 3 boligsociale områder.

Som ”MEDskaber” har du

  • forståelse for kulturelle dynamikker, og modet til at adressere dem.
  • erfaring med at facilitere processer og indsatser.
  • stærke mundtlige og skriftlige kommunikative evner
  • et udpræget samarbejdsgen
  • erfaring med at arbejde i komplekst felt/krydsfelt og en psykisk robusthed der kan rumme mange forskelligartede udfordringer i opgaven
  • evnen til at navigere i et felt med stor politisk bevågenhed og forskellige interesser og tilgange
  • en god portion humor

Kan du efterleve ovenstående og har du en uddannelsesbaggrund på minimum bachelorniveau, er vi ikke så optaget af om du politibetjent, antropolog, socialrådgiver, pædagog eller noget helt andet.

Derfor skal du vælge os:

  • Du bliver en del af et nyt spændende center, hvor dagene sjældent ligner hinanden
  • Hvor den politiske bevågenhed er del af dit arbejde, og hvor der er plads til samarbejde med og mellem mange for-skellige instanser.
  • Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, med engagerede og erfarne fagfæller, i en afdeling hvor æresrelate-rede konflikter, negativ social kontrol og vold i familien er overskriften
  • Du får mulighed for at være med fra start og sætte dit præg på indsatser og initiativer, i et spændende og kompleks felt
  • Du får stort ansvar og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdstid
     


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en 3-årig projektstilling på 37 timer pr. uge

Lønnen aftales ud fra gældende overenskomst på området.

Ansættelse pr. 01.11.26 – og gerne før.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.


Hvis du vil vide mere:
Kontakt Leder Henrik F. Giedekier, hfg@aarhus.dk mob.: 51575721

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Fristen er d. 10. september kl. 23.59.

Samtaler afholdes d. 17. september på Center for Forebyggelse og Sikkerhed, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J.

 

  
Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

10-09-2026

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31981
Frist:
Tiltrædelse: 01-11-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Henrik Flindt Giedekier Afdelingsleder USF Rådgivning og Vejledning Leder +4551575721
2. Kontaktperson:
Helle Stokholm Knudsen Specialist USF Administration, Drift +4541856309
Afdeling:
USF Rådgivning og Vejledning
Lokation: Skanderborgvej 156, 8260, Viby J, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018