Brænder du for at flytte ældreområdet – ikke bare vedligeholde det?
Vil du stå i spidsen for et område, hvor hver beslutning gør forskel – for mennesker, faglighed og fremtid?
Retning, drift og udvikling – på én gang
Brænder du for at skabe et stærkt ældreområde, hvor høj kvalitet, stabil drift og udvikling går hånd i hånd? Kan du lede ledere, stå på mål for svære beslutninger og samtidig skabe engagement, læring og retning i en kompleks organisation?
Så er det måske dig, vi søger som plejehjemschef for distrikt MidtØst i Aarhus.
Hos os får du ikke bare et chefjob – du får et reelt ledelsesrum og et stort strategisk ansvar i en forvaltning, der tør sætte nye standarder for kvalitet og ledelse i ældreplejen.
Stillingen
Som plejehjemschef har du det samlede ansvar for drift, kvalitet og udvikling af plejehjemmene i dit distrikt. Sammen med distriktets engagerede forstandere, skal du sikre en robust og sikker drift – med styr på økonomi, kvalitet, personale, arbejdsmiljø og samarbejde i hverdagen. Samtidig forventes du, sammen med dine chefkollegaer at løfte blikket og omsætte reformer, ældrepolitik og værdierne i Ledetråde til et bedre liv til konkret praksis. I Ældre og Omsorg arbejder vi personcentreret i både omsorg og ledelse.
Du drives af værdierne i faciliterende ledelse og skaber resultater gennem frisættelse, kvalitetsfokus og målrettet datadrevet ledelse.
Du leder et engageret lederteam med forstandere og viceforstandere – og sammen skaber I et bæredygtigt ledelsesfællesskab, der udvikler både fagligheden, kvaliteten og kulturen på plejehjemmene.
Du skal kunne:
Du står i spidsen for 12 forstandere, 13 viceforstandere, 1 overforstander og 800 medarbejdere på i alt 12 plejehjem i Aarhus Midt – herunder Thitshus i Generationernes Hus. 3 af plejehjemmene er frisatte – og det kræver en leder, der mestrer både frihed og ansvar.
Dit ledelsesrum og fællesskab
Du får et tydeligt mandat og ansvar for dit eget distrikt – og forventes at kunne træffe beslutninger, skabe resultater og stå sikkert i dit lederskab.
Samtidig bliver du en del af et forpligtende chef-fællesskab i Ældre og Omsorg, hvor vi udvikler hinanden og tager fælles ansvar for helheden.
Vi arbejder i åbne ledelsesrum, hvor vi:
Chefgruppen i Ældre og Omsorg, som består af fire plejehjemschefer, en viceplejehjemschef, en stabschef, 1 overforstander for demensområdet og en administrationsleder. Her tager vi både drift og strategi alvorligt – og du får en central rolle i at drive nationale reformer som ældreloven og sundhedsreformen gennem konkret ledelse og praksis.
Den leder, vi søger
Vi leder efter en person med både driftsmæssig tyngde og strategisk udsyn – en, der kan stå sikkert i kompleksitet, skabe klare prioriteringer og motivere andre til at gå med.
Vi forventer, at du:
Kort sagt:
Du er en leder, der både kan holde fast i det, der skal fungere hver dag, og drive fornyelse, når det gavner borgerne, medarbejdere og organisationen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. september 2026
Lønnen er minimum 933.238,- kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.
For alle lønninger gælder at de er excl. pension.
Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.
Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ældre- og omsorgschef Heidi Have på tlf. 41858511 eller mail heihav@aarhus.dk.
Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler 18. juni 2026 og 2. juli 2026
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger 23. juni 2026.
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.