Er du uddannet pædagog og har måske erfaring som fagligt fyrtårn eller stedfortræder? Går du med en leder i maven og har du lyst til at afprøve lederrollen i et vikariat, hvor du indgår i et trygt lederteam?
Så hører vi gerne fra dig!
Om os
Børnehuset Digterparken er et harmonisk og fællesskabende integreret hus, som er lokaliseret bynært og samtidig tæt på grønne områder. Vi er en del af et trygt lokalmiljø midt i byen med et tæt tilhørsforhold til Gammelgaardsskolen i et lille dagtilbud med seks afdelinger, som er placeret tæt på hinanden. Vi er 20 ansatte, som dagligt tager os af 80 dejlige børn – 30 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn – som tilsammen er fordelt på fem stuer.
Personalegruppen er ung og dynamisk og kendetegnet ved et løsningsorienteret mindset, åbenhed og stabilitet. Vi ser vores diversitet og mangfoldighed som en styrke, vi indgyder ro, og vi har et fælles fokus på børnene først. Vi løser opgaver i fællesskab, og vi hjælper hinanden på tværs af stuerne, så huset fungerer som ét hus med det fælles mål at lave den bedste løsning for børnene.
Vi har et godt samarbejde med vores engagerede forældregruppe, som indbyrdes har gode relationer til hinanden, og som er bærende for gode initiativer som fx Åbyhøjs største legeaftale, hvor vi åbner legepladsen søndag formiddage og mødes til leg og en kop kaffe.
I Åbyhøj dagtilbud er vi lige nu i gang med kompetenceudviklingsforløbet ”Dagtilbud for alle”, hvor vi arbejder med øvebaner ud fra temaerne ”Organisering og samarbejde”, Interaktioner og relationer” og ”Fysiske læringsmiljøer”. Vi vidensdeler i læringsfællesskaber med børneperspektivet som det grundlæggende for alt, hvad vi gør, og der vil som nyankommen leder være mulighed for at sætte sit præg på den reorganisering, vi gennemgår. Vi er åbne og meget lydhøre, og da vi er et mindre team, er det let at komme til orde. Du vil få en mentor i lederteamet og løbende sparring ved dagtilbudslederen.
Om jobbet
Som pædagogisk leder har du ansvaret for den pædagogiske praksis i institutionen. Din primære opgave er at skabe rammer og forudsætninger for det pædagogiske arbejde med børnene gennem klare mål, organisering af arbejdet samt faglig sparring og feedback til dine medarbejdere.
Om dig
Krav til stillingen
Du er pædagogisk uddannet og fagligt velfunderet med erfaring inden for 0-6-års området.
Det er en fordel, hvis du har erfaring som vejleder, fagligt fyrtårn, stedfortræder eller har gennemført et lederafklaringskursus eller lederaspirant/traineeforløb.
Du kender til eller kan nemt tilegne dig viden om digitale værktøjer og kan understøtte den digitale strategi, hvor medarbejderne skal arbejde med Aula, SharePoint, Chromebook og Outlook.
Læs mere om os
Læs mere om os: Børnehuset Digterparken
Om pasning af børn 0-6år: Pasning af børn 0-6 år
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge (aarhus.dk)
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Om Børne- og ungepolitik: Børne- og ungepolitik
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at besøge os, kan du kontakte dagtilbudsleder i Åbyhøj Dagtilbud, Sanne Højby, på telefonnummer 2064 4455.
Løn og ansættelse
Der er tale om et barselsvikariat fra 1. juli eller efter aftale og forventeligt et år frem med mulighed for forlængelse, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation ca. 535.000 kr. ekskl. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 25. maj.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum. Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejdere og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.