Børneterapien har fået flere nye opgaver, og derfor søger vi en administrativ medhjælper, der kan aflaste vores administrative medarbejdere.
Så er det måske dig, vi søger.
Om jobbet
Børneterapien i Aarhus Kommune er for børn og unge mellem 0-18 år med fysiske funktionsnedsættelser.
Børneterapien er et tværfagligt tilbud med fysio-, ergo- og musikterapeuter, socialrådgivere og administrative medarbejdere. Opgaverne i Børneterapien omfatter forskelligartede indsatser – fx indsatser på genoptræningsplan, i specialinstitutioner, behandling og træning efter barnets lov mv. Dine arbejdsopgaver vil være de mere repetitive administrative arbejdsopgaver, og dine to nærmeste kolleger vil være Børneterapiens to administrative medarbejdere.
Eksempler på opgaver i Børneterapien
Din profil
Personligt
Faglig og erfaringsmæssig
Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af en velfungerende arbejdsplads med dygtige kolleger, et godt arbejdsmiljø og en enhed under udvikling. Vi har et stærkt tværfagligt miljø præget af stort engagement, høj faglighed og dedikation i forhold til at skabe solide og sammenhængende tilbud til børn og unge i målgruppen samt deres familier. Omdrejningspunktet for arbejdet vil være en helhedsorienteret og familiecentreret tilgang, der bygger på den bio-psyko-sociale model og ICF-CY. Der er introduktionsprogram og du får en mentor tilknyttet.
Børne- og ungepolitik og Stærkere Læringsfællesskaber er en del af vores DNA.
Kan du se dig selv, som en del af det, skal du vælge os.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 10 timer/ugl. fra 1. maj 2026. Timerne skal fordeles på minimum to forskudte arbejdsdage (fx mandag og onsdag eller tirsdag og torsdag)
Løn- og og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Dit arbejdssted vil være i Børneterapiens lokaler på MarselisborgCentret i Aarhus
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af Børneterapien Line Nørgaard (linob@aarhus.dk og tlf nr. 41 85 73 20) mandag den 16. februar kl. 10.00-12.00.
Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 19. februar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 4. marts 2026 om formiddagen.
I Børn og Unge har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer samt straffe- og børneattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed
Sundhed er en del af Pædagogik og Forebyggelse i Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Afdelingen beskæftiger sig med at fremme fysisk og mental sundhed samt trivsel hos børn og unge, dels gennem forebyggende indsatser, dels ved at yde hjælp til særligt udsatte børn og unge. Sundhed repræsenterer en stor bredde af fagligheder: Sundhedsplejersker, kommunale Børn og Unge-læger, fysioterapeuter, pædagogiske konsulenter, akademiske konsulenter og administrative medarbejdere.
Sundhed består udover Børneterapien af Sundhedsplejen, der er opdelt i fem områder samt Fællesfunktionen, hvor den primære opgave som konsulent er at fremme sundhed og trivsel ved at understøtte skoler, dagtilbud, klubber og sundhedspleje.