AI-Systemejer til Borgmesterens Afdeling

Om jobbet:
Vil du være med til at sikre en stabil, ansvarlig og strategisk vigtig anvendelse af generativ AI i Borgmesterens Afdeling?

Borgmesterens Afdeling (BA) søger en fagligt stærk og struktureret AI-systemejer, der skal have det primære ansvar for de generative AI-løsninger, som anvendes i BA – herunder Copilot i Edge, ChatGPT, vores egen platform AarhusAI samt AI-funktionalitet i øvrige systemer, hvor det overordnede systemejerskab ligger andre steder.

Generativ AI er et centralt redskab i BA’s arbejde med IT-udvikling, analyse, strategi og politisk betjening. Med den stigende udbredelse af AI-løsninger i afdelingen har vi brug for en dedikeret systemejer, der kan sikre stabil drift, ansvarlig anvendelse og tydelig governance – og som samtidig kan understøtte medarbejderne i at bruge teknologien sikkert og effektivt.

Du bliver en del af Systemejerteamet i Digitale Løsninger, Fælles IT og Digitalisering, men du kommer til at arbejde særligt tæt sammen med tekniske og ikke-tekniske AI-udviklingskonsulenter i BA. Dit ansvar bliver at sikre, at AI-løsningerne understøtter BA’s opgaver, og bidrage til et velstruktureret teknisk fundament i både eksisterende og nye projekter.

Dine ansvarsområder omfatter bl.a.:

  • Systemejeransvar for BA’s anvendelse af generative AI-løsninger: Copilot i Edge, ChatGPT, AarhusAI og andre centrale AI værktøjer.
  • Overblik og governance for AI-moduler i øvrige systemer – også når det tekniske fagsystemsansvar ligger uden for BA.
  • Sikre stabil drift, robust teknisk forvaltning og leverandørsamarbejde i samarbejde med kolleger i FIDI.
  • Screening og vurdering af nye AI-værktøjer, herunder risiko, værdi, sikkerhed, databeskyttelse og organisatorisk egnethed i samarbejde bl.a. kolleger i Informationssikkerhedsteamet. 
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af kommunikation, guides og FAQ om BA’s AI-løsninger og deres anvendelse.
  • Understøtte medarbejdere og ledere i BA i at bruge AI-løsningerne på en ansvarlig og effektiv måde, der følger gældende sikkerheds- og governancekrav.
  • Bidrage til konkrete implementeringer i BA – herunder test, dokumentation, vurdering af databehandlinger og løbende opfølgning.
  • Være bindeled mellem teknik, organisation, jura og praksis og sikre en gennemtænkt implementering af AI-forordningens krav i BA’s systemlandskab.

Din profil:
Vi forventer, at du:

  • Er fagligt ambitiøs, nysgerrig og hurtig til at sætte dig ind i nye teknologier – især generativ AI.
  • Har stærk forståelse for forretningsbehov og kan omsætte dem til tekniske rammer og governance.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med blik for helheden i en afdeling, der arbejder tæt på den politiske og strategiske dagsorden.
  • Kan navigere i et tværgående miljø og samarbejde med mange forskellige fagligheder i BA og Fælles IT og Digitalisering.
  • Kan kommunikere klart og målrettet – både teknisk og ikke-teknisk.
  • Er tryg ved ansvar, drift og dokumentation – og samtidig nysgerrig på, hvordan teknologien kan anvendes sikkert og værdiskabende.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse.
  • Har erfaring med digitalisering, AI eller systemforvaltning – gerne i en offentlig eller politisk kontekst.
  • Trives i en rolle, hvor stabil drift og ansvarlighed er lige så vigtigt som udvikling og innovation.
  • Har interesse for generativ AI’s praktiske anvendelse i en kompleks organisation.
  • Gerne kender til det kommunale systemlandskab og BA’s rolle i Aarhus Kommune.

Derfor skal du vælge os:
Du får:

  • En central rolle i organisationen med et stort ansvar på et område, der berører mange i Aarhus Kommune.
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor man har respekt for hinandens forskelligheder og kompetencer.
  • Stærkt kollegaskab med gode samarbejdsrelationer, og dygtige, motiverede og entusiastiske kolleger.
  • Spændende opgave- og projektportefølje.
  • Gode ansættelsesvilkår og pension.
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Digital Forretningsudvikler Sune Brejnbjerg Kristensen på telefon 23287048 eller Teamleder Lisbeth Lillelund på telefon 4185 8038.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges. 

Ansøgningsfrist:  01-02-2026
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 6 eller 7.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om os
Fælles IT og digitalisering er den centrale IT-organisation i Aarhus Kommune. Vi leverer en række centrale platforme og systemer til hele den store organisation.


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29521
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Sune Brejnbjerg Kristensen IT-konsulent Strategi og Styring
2. Kontaktperson:
Lisbeth Lillelund Teamleder Systemejere +4541858038
Afdeling:
Fælles IT og Digitalisering
Lokation: Bautavej 6, 8210, Aarhus V, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018