Ambitiøs projektleder til lavbunds- og vandløbsprojekter til Naturafdelingen i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Vi søger en kollega til at genskabe ådale med naturlige vandløb og mere natur, så brænder du for at gennemføre både små og store lavbunds- og vandløbsprojekter, og har erfaring med det, så kan du blive vores nye kollega.   

Aarhus Byråd er ambitiøse og vil gennem multifunktionelle projekter i åbent land, øge biodiversiteten, forbedre vandmiljøet, beskytte grundvandet og genskabe sammenhængende natur med adgang for borgerne. Det vil sige, at 1/3 af Aarhus Kommunes areal (16.000 ha) skal være skov og natur, at vandplanernes målsætninger for bl.a. vandløbsrestaureringer og kvælstofreduktion skal opfyldes, og at kommunen vil bidrage til de nationale mål om udtagning af kulstofrig lavbund og målet om at kommunen skal være klimaneutral i 2030. Så der er mange spændende opgaver vi skal nå. 

Om jobbet 

Vi søger en projektleder, der primært skal arbejde med projekter, der genskaber naturlige ådale, reducerer kvælstofudledning, udtager lavbundsjord og opnår målopfyldelse for vandløb.  

Du vil få 9 kollegaer i vandløbsgruppen, der arbejder med lavbundsprojekter, vandløbsprojekter, myndighedsopgaver, vådområder, havmiljø og kystbeskyttelse og er involveret i flere EU-projekter. Vandløbsgruppen arbejder tæt sammen med naturgruppen i afdelingen om projekterne og med andre vandfaglige i Teknik og Miljø.  

Da Naturafdelingen er i gang med flere spændende projekter i åbent land, vil du få ansvar for en eller flere igangværende projekter, og samtidig igangsætning af nye, hvor lodsejerdialog og inddragelse spiller en central rolle, især i lavbundsprojekter. Du får kollegaer i vandløb med samme opgaver som dig selv, så I har faglig sparring og parløb ved større projekter. Det er vigtigt, at du har øje for synergier for at opnå helstøbte multifunktionelle projekter. 

Du skal arbejde med alle projektfaser fra screening, ansøgning af midler og forundersøgelser til detailprojekt og etablering. Derfor er det vigtigt, at du har en generel forståelse for hydrologi og kendskab til relevant lovgivning, samt tilskuds- og støtteordninger.  

Du får et selvstændigt job, hvor det forventes, at du kan fungere som Aarhus Kommunes repræsentant i forbindelse med kommunikation. Du skal evne at samarbejde med alle typer interessenter, foruden styring og dialog med rådgivere og entreprenører. Du skal derfor have lyst til at gå i tæt dialog med lodsejere og andre interessenter i dit arbejde med projekterne. 

Alt efter kompetencer og erfaring, kan du også blive inddraget i afdelingens øvrige opgaver med overordnet projektledelse, myndighedsopgaver og/eller beredskab for Voldsomt Vejr. 

Din profil 

Vi lægger vægt på, at du har:  

  • En relevant akademisk baggrund, som eksempelvis naturgeograf, biolog, agronom, miljøingeniør, antropolog eller anden relevant uddannelse 
  • Naturfaglige kompetencer og teknisk forståelse  
  • Indsigt og overblik over de væsentligste lovgivnings- og myndighedsmæssige forhold inden for natur, vand, miljø og fysisk planlægning 
  • Kender reglerne for tilskuds- og støtteordninger og kan styre økonomien i projekterne 
  • Stærke IT-kundskaber – særligt inden for GIS, SCALGO Live og VASP  
  • God forståelse af hydrologi og vandløbssystemer 
  • Har kørekort  

Det vil tælle positivt med erfaringer inden for:  

  • Erfaring fra en rådgiver, anden kommune, stat, landbrugsrådgivning eller lignende kendskab inden for lavbundsprojekter og/eller vandløbsprojekter 
  • Lodsejerkontakt og samarbejde med forskellige interessentgrupper 
  • Projektledelse og/eller projektering af natur- og vandløbsprojekter eller lignende  
  • Offentlig forvaltning og administration  
  • Landbruget i bred forstand

Herudover forudsætter vi, at du:  

  • Har flair og lyst til at gå i dialog og samarbejde med lodsejere og andre interessenter 
  • Er god til at skabe stærke relationer og samarbejde 
  • Er en god formidler både i skrift og tale 
  • Kan tænke multifunktionelt og kreativt for at finde gode løsninger  
  • Er en god kollega, der stiller sin viden til rådighed i samarbejdet 
  • Har vilje og lyst til fortsat at udvikle dine kompetencer 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af Naturafdelingen på 25 medarbejdere, der arbejder med myndighedsområderne vandløb, naturbeskyttelse og kystbeskyttelse. Udover vandprojekterne har vi projekter i åbent land om mere og bedre, sammenhængende natur og mere skov med øget biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og vandtilbageholdelse. Vi har flere eksterne samarbejder og EU-projekter, der gør at vi kan skabe de rigtig gode projekter og arbejder for at opnå Teknik og Miljøs visionspejlemærke om Naturen i Balance og et byråd, der bakker om de blågrønne mål.  

Afdelingen er i Området Natur og Miljø, der desuden arbejder med klimatilpasning, spildevand, grundvand og jord i Teknik og Miljø. 

Vi er gode til at hjælpe hinanden på tværs, har respekt for hinandens viden, indflydelse på eget arbejde og en uformel omgangstone.  

Du vil få en afvekslende og udviklende dagligdag med mulighed for faglig kompetenceudvikling.  

Vil du med på holdet? 

Så klik på "Ansøg" nedenfor for at sende din ansøgning og CV senest den 11. juni 2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Vinther Larsen, mobil 2920 8154 eller projektleder Thor Joensen mobil 4185 5388.  

Vi glæder os til at høre fra dig!  

Løn og ansættelsesvilkår:  

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)  

Stillingen er fast med forventet tiltrædelse senest 1. august 2025. Arbejdstiden er 37 timer om ugen (flextid) med mulighed for hjemmearbejde. Arbejdssted er Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. 

Vi forventer at holde samtaler i uge 25.   
   
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
27227
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2025
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Lene Vinther Vinther Larsen Afdelingsleder Natur +4589404025
2. Kontaktperson:
Thor Andreas Joensen Sagsbehandler Natur +4541855388
Afdeling:
Natur
Lokation: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018