Beder Skole søger dansk- og musiklærere

Om jobbet:
Stillingerne er faste og som udgangspunkt på fuld tid.

Du vil primært blive tilknyttet enten til 1., 2., 4., eller 6. årgang, hvor du vil varetage dansk i en klasse. Vi har også brug for at få dækket lektioner i musik. Er du læsevejleder eller DSA-vejleder, er det også en fordel.

Du bliver en del af et team af lærere og pædagoger, der arbejder tæt sammen om at skabe mulighed for deltagelse for alle elever i et bredt børnefællesskab. Dette støttes af co-teaching, plus-lektioner og en generel Nest-tilgang i undervisningen. 

Skolen har et rigt musikmiljø med bl.a. morgensang i indskoling og mellemtrin, skolekoncerter gennem Levende Musik i Skolen, samarbejder med Aarhus Musikskole, musikvalgfag i udskolingen og div. musikoptrædener. Du vil blive en del af et stærkt musiklærerteam, som i samarbejde med dig, vil glæde sig til at udvikle musikmiljøet endnu mere på Beder Skole. F.eks. skolekor eller andet.

Vi ser og oplever en stor værdi i at skabe inkluderende læringsfællesskaber for alle børn. Her vil din tilgang og indsats med Bredere Børnefællesskaber for øje, være af stor betydning - så det er en opgave, du skal kunne se dig selv ind i. Derfor skal du have interesse og engagement i de specialpædagogiske opgaver, du møder i en hverdag med børn, der kommer med andre forudsætninger og udfordringer. Det kan være både adfærdsmæssigt, sprogligt og fysisk. Beder Skole er vært for både specialklasser og klasser med Nest. I Nest-klasserne har vi visiterede børn med opmærksomhedsrelaterede udfordringer.

Selv om det ikke er vores klasser med Nest du bliver tilknyttet, vil du – hvis ikke du kommer med god erfaring fra undervisning med Nest, komme med på fem kursus dage, som vil give dig de grundlæggende kvalifikationer, værktøjer og viden om samarbejdsformer og om ADHD. 

Der vil desuden være faglig sparring fra læsevejledere i faste lektioner i perioder hen over året.

I indskolingen er der hver onsdag fælleskoledag, hvor alle voksne på årgangen er sammen om en dag med omlagt undervisning.

Din profil:
Du er læreruddannet

  • Du har dansk- og den nævnte fagkombination som linjefag
  • Du har lyst til at undervise i indskoling og mellemtrin
  • Du har erfaring med eller interesse for at co-teache som en del af fagdidaktikken
  • Du har lyst til at arbejde med børnenes forskellige muligheder i læringsfællesskaber 
  • Du er opsat på at samarbejde i et professionelt læringsfælleskab med både lærere, pædagoger, forældre og ledelse
  • Du ser dig selv ind i arbejdet med, at alle børn føler sig anerkendt for de forskellige kompetencer, de møder skolen med
  • Du vil arbejde med, at alle børn møder passende udfordringer både fagligt og socialt 
  • Du har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os

Hvis du kan dig selv ind i ovenstående værdier og opgaver, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: https://bederskole.aarhus.dk/ og du kan læse mere om vores fokus på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Derfor skal du vælge os:
På Beder skole bliver du en del af et stærkt læringsfælleskab. Vi er generelt optagede af at skabe inkluderende læringsmiljøer. Derfor arbejder vi målrettet med tilgange i undervisning og pædagogik, så alle børn oplever tilgængelige og motiverende fællesskaber. 

Du vil arbejde i teams af lærere og pædagoger, der samarbejder om læring og trivsel for alle elever. På Beder Skole arbejder vi med, at eleverne er aktive i deres læring, og vi giver eleverne positiv feedback på deres udvikling af faglige kompetencer og livsduelighed. Eleverne skal opleve, at de er aktører i eget skoleliv ved at få deltagelsesmuligheder og medindflydelse. Med det fokus arbejder vi med co-teaching, som er en bærende didaktisk tilgang. 

Både blandt elever og medarbejdere ser vi forskellighed som en styrke, og vi arbejder med relationskompetence, så både børn og voksne oplever, de er en del af et fællesskab. Skole-hjemsamarbejdet har en høj prioritet i arbejdet med at alle børn trives og lærer. Vi samarbejder også med vores specialklasseafdeling, så de børn der har mulighed for det, er tilknyttet timer i almen undervisning

Vi står på tre værdier. Det vil du mærke og arbejde med i hverdagen: Det er forpligtende fællesskaber, livsduelighed og udsyn. Vi ser diversitet som en styrke, og vi ser børn som mere ens end forskellige. Siden vi i sommeren 2021 opstartede Nest-klasser, har tilgangen haft afsmittende virkning på skolens udvikling i undervisning og SFO. 

Vi møder hinanden med tillid og respekt. Der er plads til humor, og skolelivets udfordringer løser vi sammen, både lærere, pædagoger, forældre, elever og ledelse.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skolen på 8713 6010.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  14. maj 2025 
Vi forventer, at samtalerne finder sted i uge 21.

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
26949
Frist:
Tiltrædelse: 01-08-2025
Arbejdstid: Fuld tid/eller efter aftale
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Lars Lykkegaard Skoleleder Beder Skole +4587136011
Afdeling:
Beder Skole - UV Mel./Udsk.
Lokation: Skoleparken, 6, 8330, Beder, Danmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018