Hos Klima og Energi har vi travlt, og vi har brug for dig til at styrke rottebekæmpelsen i Aarhus Kommune. Er du god til at skabe overblik, tage ansvar og arbejde tæt med både borgere og kolleger? Så er det dig, vi søger!
Om Klima og Energi
Vi er en del af Teknik og Miljø og arbejder hver dag for at beskytte og forbedre miljøet i Aarhus. Med 55 engagerede medarbejdere håndterer vi alt fra rottebekæmpelse til affaldshåndtering og klimahandleplaner. Sammen skaber vi løsninger, der gør en positiv forskel for byens borgere.
Om jobbet
Som vores nye medarbejder bliver du en nøglespiller i indsatsen mod rotter. Du får en alsidig hverdag, hvor du:
- Hjælper borgerne: Du er en af kommunens primære kontaktpersoner og sikrer, at borgerne får hjælp og vejledning, når de oplever problemer med rotter.
- Holder styr på sagerne: Du sørger for, at borgerhenvendelser bliver behandlet effektivt og følger op på samarbejdet med det firma, der udfører bekæmpelsen.
- Tager ansvar for indsatsen: Du koordinerer og sikrer, at handlingsplanerne for rottebekæmpelse bliver udført, og du følger op på resultaterne.
- Udvikler nye løsninger: Sammen med teamet arbejder du på at videreudvikle vores rottehandlingsplan og implementere nye tiltag, der gør en forskel.
Du kan også blive involveret i andre opgaver i afdelingen, f.eks. administration af miljøregler og miljø- og affaldstilsyn.
Er du den, vi leder efter?
Vi leder efter en person, der:
- Har en kontoruddannelse, en mellemlang uddannelse eller anden relevant erhvervserfaring.
- Har flair for at skabe overblik og koordinere opgaver.
- Er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation.
- Er “god i en telefon”.
- Elsker at hjælpe mennesker og er god til at kommunikere klart.
- Er løsningsorienteret og tager initiativ.
- Har kørekort (B).
Det vigtigste er, at du brænder for at gøre en forskel og trives med både selvstændigt ansvar og teamwork.
Det tilbyder vi
Vi tilbyder et job, hvor du kan se resultaterne af dit arbejde hver dag. Du får en varieret og meningsfuld arbejdsdag, hvor du er med til at gøre Aarhus til en bedre by for alle. Samtidig bliver du en del af et stærkt og engageret team, der støtter hinanden og samarbejder tæt.
Vi tilbyder spændende opgaver i en flad organisation med et godt arbejdsmiljø, stor medindflydelse og fleksible arbejdsforhold, herunder blandt andet mulighed for hjemmearbejde, flex-tid og en række personalegoder.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og det respektive fagforbund. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge.
Vil du med på holdet?
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Vedlæg gerne eksamensbevis samt evt. udtalelser. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 19. januar 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 4 2025. Ansættelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgitte Kloppenborg-Skrumsager tlf.: 4185 9348 eller miljøsagsbehandler Lene Nørskov Skjødt tlf.: 2920 8860.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!