Bliv en del af et nyt, stærkt fællesskab – vi søger en Social- og Sundhedshjælper/assistent til Generationernes Hus 9 i fortrinsvis dagvagt!

Om jobbet:
Drømmer du om et arbejde, hvor nærvær, fællesskab og hjertevarme er i centrum? 
Så har du nu en fantastisk mulighed for at blive en del af noget helt særligt – Generationernes Hus 9

Vi glæder os til at byde velkommen til nye, dygtige og engagerede kollegaer, der vil være med til at skabe et hjem fyldt med liv, tryghed og omsorg for vores beboere. 

Hos os bliver du en del af et hus med 41 skønne boliger, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder. På hver etage finder du et team bestående af SOSU-personale, en sygeplejerske og en ergoterapeut, mens vores fysioterapeuter arbejder på tværs af etagerne. 

Du vil få fast tilknytning til én etage, så du får mulighed for at opbygge et tæt samarbejde og kendskab til både beboere, pårørende og kollegaer – for os er det vigtigt at skabe nærvær, stabilitet og tillid i hverdagen. 

Stillingen er en del af det døgndækkede område og er fortrinsvis i dagvagt, med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend. Der kan forekomme vagter i andre vagtlag. 


Derfor skal du vælge os: 

- En arbejdsplads, hvor vi arbejder for og er sammen om det gode liv for beboerne 

- En arbejdsplads hvor vi har fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og hvor vi arbejder med udvikling af den gode kultur. 

- Et hus, hvor generationer mødes på tværs, og hvor det levede liv udspiller sig SAMMEN med hinanden 

- En arbejdsplads med nærværende og tilgængelig ledelse  

- Tæt samarbejde og sparring med tværfaglige kollegaer 

- Kompetence-understøttelse samt muligheder for udvikling 

- Uddannelse i personcenteret omsorg  

- Mentorordning og fast intro-program. 

Generationernes Hus er organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg og er et nyskabende bolig- og velfærdsprojekt, der er opstået gennem et visionært samarbejde mellem Brabrand Boligforening og 3 magistratsafdelinger i Aarhus Kommune; Sundhed og Omsorg, Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse. Selve huset er meget moderne og rummer en række lækre fælleslokaler, som alle beboere kan benytte sig af; træningslokale, musikstudie, forsamlingshus, orangeri, træværksted, sanserum m.v.  

Du kan læse mere om Generationernes Hus her: https://generationerneshus.aarhus.dk/  og  (www.aarhus.dk/kaerligkommune

Buslinje 3.A går lige til døren – og vi tilbyder parkeringsordning. 


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01. januar 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 37 timer.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Monique Sloth, tlf. 41857584. 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 15. november 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende. 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28899
Frist:
Tiltrædelse: 01-01-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Monique Nataschia Owens Sloth Viceforstander Viceforstander Kongsgården +4520121283
Afdeling:
Plejehjem Generationernes Hus 9
Lokation: Thit Jensens Gade 3, Aarhus Ø, 8000, Aarhus C, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018