Bodøgården – klubben hvor der er plads til udvikling og den selvledende medarbejder - UngiAarhus

Om jobbet:

Bodøgården søger 1 pædagog med tiltrædelse til 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Vores medarbejder Laura er gået på barsels, og klubben søger en engageret og selvstændig pædagog, som kan styrke den faglig udvikling på Bodøgården. Vi er interesserede i såvel en erfaren som nyuddannet medarbejder.

Vi vil prioritere en medarbejder der kan tage ansvar for klubbens mere kreative værksteder, men vil også vurdere kandidaterne ud fra en helheds perspektiv. 

Klubben har ca. 130 medlemmer og vi bor i Katrinebjerg skoledistrikt. De fleste af vores medlemmer kommer fra Katrinebjerg skolen som er en Nest inspireret skole og derfor har klubben en del medlemmer med autismespektrumforstyrrelse. Derudover har vi nogle medlemmer med forskellige diagnoser og specielle behov. Alt i alt har vi ca. 15 medlemmer som kræver en ekstra indsats og fokus fra pædagogernes side.

Klubben samarbejder tæt med alle relevante aktører så som skolen, gadeplansmedarbejdere, forældre, familiecentret m.m.

Spændende opgaver for den kommende medarbejder:

  • Planlægning og udførsel af pædagogiske aktiviteter for medlemmerne
  • Inddragelse af medlemmer til at være aktive deltagere i deres fritid
  • At bidrage positivt til de faglige diskussioner i klubben
  • Indsamling og bearbejdelse af data til at styrke det stærke læringsfællesskab i klubben
  • At være en del af UngiAarhus på tværs af klubber samt andre aktører og samarbejdspartnere

Din profil:

Dine pædagogiske opgaver vil være både i fritids- og ungdomsklub. 

Vi ønsker kollegaer, som:

  • Har en pædagogisk eller en anden relevant uddannelse. 
  • Har en ambition om at udvikle sig både fagligt og personligt
  • Har viden og erfaring indenfor specialpædagogiske indsatser, dokumentation og handleplaner (eller har mod på at lære det)
  • Kan arbejde helhedsorienteret, og har mod på at samarbejde om børnene med eksterne samarbejdspartnere herunder deltagelse i netværksmøder.
  • Har lyst til at kvalificere din praksis gennem systematik og brugen af data til at understøtte barnets progression.
  • Kan samle børnene til aktiviteter og skabe spændende leg og læringsmiljøer 
  • Trives med at arbejde 2 aftener om ugen.
  • Har humor og bidrager positivt til det fælles arbejdsmiljø. 
  • Har en anerkendende og lyttende i tilgangen til kollegaerne, forældre og børn.
  • Tør at være sig selv og komme med de skøre ideer 
  • Deltager i og bidrager til bydækkende aktiviteter og arrangementer i hele UngiAarhus

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi tilbyder et vikariat som klubpædagog, 34 timer/ugen. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.

Ansættelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale, og frem til d. 30. juni 2026 - muligvis med mulighed for forlængelse. 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte klubbens pædagogisk leder, Finbarr Walsh på Mobil: 29209021 eller Mail: fwa@aarhus.dk

Du er også meget velkommen til at kigge forbi klubben til en uformel snak og rundvisning. Aftal gerne en tid i forvejen, så finder vi tid til dig.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist:  fredag d. 9. januar 2026

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 15. januar mellem kl. 8.30 – 14.00

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

Om os

UngiAarhus er en organisation i Børn og Unge og består af fritidsklubber, ungdomsklubber, ungemiljøer, pædagogiske ledede legepladser og ungdomsskole hold. Bodøgården er en fritids- og ungdomsklub som dækker fra 4. klasse til og med 17 år og er organiseret under UngiAarhus Vest.

Bodøgården har ca. 130 medlemmer hvoraf de fleste er medlemmer i fritidsklubben. Vi er en personalegruppe bestående af 6 medarbejdere – alle med en pædagogisk eller anden relevant uddannelse.

Klubben deler bygningen med 2 x daginstitutioner men vi har vores egne lokaler. Der er god plads indendørs med mange kvadratmeter til rådighed. Nogle af vores rum er indrettet efter Nest-principperne. Vi kan tilbyde et kreativt værksted, computerrum, frisørsalon, en lille sportshal til boldleg og bevægelse og et stille rum, m.m.

Klubben ligger et stykke væk fra skolen, og vi er derfor ekstra opmærksomme på at byde ind i nogle projekter og arrangementer, der foregår i samspil med skolen og andre relevante aktører.

Vi deler legeplads med daginstitutionen, hvor vi kan benytte os af et bålsted og en multibane. Derudover ligger vi tæt på Vestereng, hvor der er rige muligheder for at skabe spændende ungemiljøer sammen med medlemmerne. 

 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
29134
Frist:
Tiltrædelse: 01-02-2026
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Tidsbegrænset
1. Kontaktperson:
Finbarr Walsh Pædagogisk leder Klubben Bodøgården +4529209021
Afdeling:
Klubben Bodøgården
Lokation: Bodøvej 96, 8200, Aarhus N
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018