Er du rolig af natur og samtidig har et overblik. Kan du gribe børnenes initiativer og er du udstyret med en lyst til at lege? SÅ er det dig vi mangler for at supplere vores lille alsidige personalegruppe.
Om jobbet:
Grib chancen for at blive en del af en ambitiøs og faglig dygtig personalegruppe. Børnehaven Åby søger en medhjælper snarest eller senest fra 1.juni 2026. Stillingen er som udgangspunkt 37.
Vi er en lille børnehave med hyggelige og hjemlige rammer. Vi er fagligt nysgerrige. Vi har altid børneperspektivet med i vores arbejde – så kan du se dig selv i disse rammer, så lad os høre fra dig.
Vi arbejder temabaseret og hele huset arbejder med det samme tema. På den måde summer huset af det, vi er optaget af. På denne måde kan vi skabe sammenhæng på tværs af stuerne og skabe et fælles tredje for alle børn og voksne.
Vi elsker at tage på tur, hvad end det er på gåben i nærmiljøet, med de gule busser eller dagtilbuddets bus, så er vi klar. Vil du med på tur, så læs videre.
Vi rummer alle børn og arbejder ud fra den forståelse at barnet har værdi i sig selv og gør det bedste de kan.
Din profil
Vi søger en medhjælper, hvor overblik, engagement og ansvarlighed går hånd i hånd. Du skal have børnefællesskabet for øje, men samtidig have et blik for det enkelte barn. Du skal kunne se dig selv som en bærende del i at kvalificere læringsmiljøerne, skabe tryghed og nærvær i hverdagen for børnene med en anerkendende og rolig tilgang.
Vi ønsker os en pædagogmedhjælper som:
Derfor skal du vælge os
Vi er et hus med en stabil personalegruppe, som har fokus på kerneopgaven. Vi prioriterer at arbejde i mindre grupper og være med i børnenes leg. Vi har en professionel og humoristisk kultur, men vigtigste fokus er kerneopgaven og de gode faglige snakker.
Vi er forskellige, men det er noget vi sætter pris på, og sammen er vi er stærkt hold. Vi er et stærkere læringsfællesskab!
”Stort kollegialt fællesskab med rum til individuelle indspark”
”Et hus med et stort kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok”
Disse citater fra medarbejdere rammer meget godt essensen af Børnehaven Åby.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsesområdet er Aarhus kommune og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om Ny løn.
Ansættelsesstedet er Børnehaven Åby, O. I. Offersens vej 35, 8230 Åbyhøj
Der indhentes straffeattest og børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Du kan læse mere om dagtilbuddet og Børnehaven Åby på vores hjemmeside:
Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder Hildigunn Egholm på hie@aarhus.dk eller på 20597402.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: Onsdag d.20. maj 2026
Vi indkalder og holder løbende ansættelsessamtaler
Vi tillader os at tage opslaget ned inden ansøgningsfristen, hvis vi finder den rette kandidat.
Forventet ansættelse senest 01.06.2026 dog helst før.
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om os
Børnehaven Åby en lille børnehave normeret til 44 børn fordelt på 2 stuer. Vi har vores skønne oase for enden af rækken med huse på vejen. Vi er et hus med mange døre og rum, hvilket giver rig mulighed for mange lege på en gang. Børnene har en stue de er knyttet til, men vi arbejder rigtig meget på tværs af huset. Alle voksne har kendskab til alle børn og deres familie. Vi har en overskuelig legeplads, som rummer mange redskaber og egenskaber, som både lægger op til fordybelsesleg, men også fysisk udfoldelse.