Børnehuset Alsvej i Risskov dagtilbud søger en pædagogmedhjælper pr. 1/9- 26

Om jobbet:

Vi søger en pædagogmedhjælper til vores dejlige hus. Stillingen er delt mellem børnehave og vuggestue.

Børnehuset Alsvej er en integreret institution, der er opdelt i to afdelinger. En vuggestue afd. normeret til 24 børn, og en børnehave afd. normeret til 50 børn. Børnehusets personalegruppe er på 13 pædagoger, 4 medhjælpere og 1 pædagogisk leder.

Vi er et helt hus, med fælles mål og værdier, som hjælper hinanden på tværs.

Vores fælles samarbejde i børnehuset kommer bl.a. til udtryk gennem fælles projektuger og arrangementer. Samt glæden ved at indgå i et fagligt højt arbejdsfællesskab, med fokus på børnene og hvad de får ud af læringsmiljøerne. 

Vuggestuen er fysisk adskilt fra børnehaven, hvor vi er 5 pædagoger og 2 medhjælpere ansat, til en normering på 24 børn.

Vi er opdelt i to grupper,” Larverne” med de yngste børn 0 – 2 år og ”Sommerfuglene” de ældste børn 2- 3 år. Om morgenen og eftermiddagene samarbejder vi på tværs af grupperne.

I dagligdagen arbejder vi i mindre grupper, hvor vi vægter en tryg relation, både mellem børn og voksne og børnene imellem. 

Vi har ladcykler, som vi flittigt bruger til ture. Vi arbejder med nærvær, omsorg, selvhjulpenhed og relations dannelse som nogle af vores kernebegreber og har altid en anerkendende tilgang. Vi har aldrig for travlt til at give børnene et kram eller være nysgerrige på hinandens praksis. 

Den ledige stilling er 37 timer delt mellem 25 timer i vuggestuen- primært om eftermiddagen og 12 timer i børnehaven om formiddagen.

I børnehaven.  

I børnehaven samarbejder vi på tværs om morgenen og eftermiddagen.

Vi deler os fra kl. 9 hver dag hvor vores aktivitetsprogram starter.

Vores eftermiddage er funktionsopdelte, dvs. at vi har åbent op for husets forskellige rum, med plads til leg, læring og det gode fællesskab på tværs af alder og familiegrupper.

Vores hus er  meget kreativt og musikalsk , med plads til både den strukturerede og den spontane leg og læring i hverdagen.

Både børnehaven og vuggestuen har et godt samarbejde med vores forældre, vi vægter samskabelse, samhørighed og involvering af vores forældre højt. Således at de forskellige temaer og aktiviteter vi arbejder med i Børnehuset Alsvej også bliver talt om derhjemme.

 

Din profil: 

Vi søger en pædagogmedhjælper, der er livsglad, omsorgsfuld, helhedsorienteret og god til at samarbejde.

Vi ønsker en kollega, som:

  • kan lide at lege og være sammen med børnene 
  • har lyst og fysik til udeaktiviteter, hvor man fysisk tager aktiv del i børnenes leg, som fx løb og trille ned af bakkerne i parken
  • har lyst til at tage del i de praktiske opgaver
  • er tålmodig, nærværende og lydhør over for børns initiativer og perspektiver
  • har en anerkendende tilgang til børn
  • har lyst til at få viden og kendskab til børnenes udvikling  
  • har lyst til at udvikle sig i forhold til husets pædagogik
  • har en positiv indstilling til dagligdagen, og ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan lide at tage initiativer, er undrende og nysgerrig
  • er fleksibel ift. mødetider, ekstra timer og andre opgaver i vuggestuen
  • er loyal i forhold til aftaler og beslutninger 
  • er ærlig og har humor 
  • har mulighed for at blive i huset i ca. et år

 

Derfor skal du vælge os: 

Vi tilbyder: 

  • et spændende alsidigt job, hvor du får erfaring med det pædagogiske arbejde
  • en mentor som sparringspartner
  • fagligt dygtige kollegaer, hvor fokus er i børnehøjde.
  • dejlige børn, forældre og kollegaer
  • en engageret og aktiv forældregruppe
  • Stor forældretilfredshed 
  • en arbejdsplads med høj trivsel og tilfredshed

.
I Risskov dagtilbud arbejder vi alle med fælles fokus. Vores pædagogik tager altid udgangspunkt i vores fælles lokale udviklingsplan og de pædagogiske læreplaner. Vi er lærende sammen i dagtilbuddet og har ressourcegrupper, som har fokus på arbejdet med sprog, krop og bevægelse, kommende skolebørn, vuggestuebørn samt stærkere læringsfællesskaber.

Vi lægger vægt på at have en anerkendende tilgang til hinanden – til børn, forældre og personale: 
Vi har fokus på det gode børneliv og møder det enkelte barn med fokus på barnets udvikling, trivsel og tryghed. Vi er reflekterede omkring og nysgerrige på vores egen og hinandens pædagogiske praksis. 
Vi vedligeholder et trygt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene via den daglige kontakt, forældresamtaler, årstidsfester, arbejdsdage og lign. 

 

I en aktiv hverdag søger vi hele tiden efter nye veje for at give børnene en udviklingsstøttende og god hverdag med leg og læring: 
Vi laver aktiviteter i grupper med fokus på at hjælpe børnene med at begå sig i og opleve glæde ved at være en del af et inkluderende børnefællesskab. 

Vi har fokus på, at børnene får passende udfordringer i vores læringsrum - med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, så det får oplevelsen af at kunne mestre livet på en god måde. 

Link til Risskov dagtilbuds hjemmeside: Hvem er vi (aarhus.dk)

Vi afholder løbende samtaler

Løn og ansættelsesvilkår: 
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37- de 25 er faste timer og de 12 timer er tildelte timer som støtte for et barn.




Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

 


 

 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder 

Mette Fischer

mefe@aarhus.dk

Tlf: 20533647

 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  fredag d. 7/8-2026
 

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
31662
Frist:
Arbejdstid: Fuld tid/eller efter aftale
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Mette Fischer Pædagogisk leder Børnehuset Alsvej
Afdeling:
Børnehuset Alsvej
Lokation: Alsvej 37, 8240, Risskov, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018