Om jobbet
Børnehuset Godthåb i Lystrup-Elsted Dagtilbud søger en uddannet pædagog, som brænder for børnefælleskaber i trivsel. Stillingen er et barselsvikariat er i vores vuggestuegruppe Pingvinerne på 33 t/u gerne med start 15. maj 2025 eller efter aftale. Har du lyst til at være med til at sætte dit præg på kulturen både i huset og på din stue, så er du måske den nye kollega, vi søger.
Du kan være nyuddannet eller have praktisk erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med de yngste børn og at du har en høj faglighed. Vi arbejder med neuropsykologisk udviklingsleg - alle medarbejdere har deltaget i et uddannelsesforløb, og vi arbejder til stadighed på at implementere en praksis med fokus på børnenes indre regulering, positive legemiljøer og voksne som vigtige tilknytningspersoner, som forstår betydningen af at have ro i eget nervesystem. Du vil desuden deltage i uddannelsesdage i Neuropsykologisk udviklingsleg i efteråret 2025, som vi tilrettelægger for alle nye medarbejdere, fordi vi ønsker at stå på et fælles afsæt.
I Børnehuset Godthåb har alle voksne ansvar for alle børn, men du vil naturligvis blive primærpædagog for en gruppe børn fra din stue. Vi er en 0-6 års institution med 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. I alt har 64 dejlige og glade børn deres daglige gang i huset.
Vi er én ud af 10 afdelinger i Lystrup-Elsted dagtilbud. Et aktivt dagtilbud i en aktiv by, hvor vi samarbejder med de to skoler, biblioteket, kirkerne og plejehjemmet. Desuden byder området på både skov, grønne områder og et godt stisystem, som indbyder til at tage på eventyr. Det er let at komme hertil via bus, letbane og motorvej og vi har tilmed gode og gratis parkeringsforhold.
Din profil:
Ingen kan alt, men du har bedst mulighed for succes i jobbet, hvis du kan genkende dig selv i punkterne nedenfor.
Derfor skal du vælge os:
Du får et spændende job, hvor du som pædagog arbejder ud fra dagtilbuddets pædagogiske læreplan med ansvar for planlægning, udførelse og evaluering af det daglige arbejde med børnegruppen. Børnehuset Godthåb er et hus med dejlige børn, engagerede og deltagende forældre og en proaktiv og engageret personalegruppe. Der vil være mulighed for at lære en masse om vuggestuepædagogik, i samarbejdet med vores kompetente og erfarne vuggestuepædagoger.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 33 timer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte pædagogisk leder Jan Linneberg på telefon 4025 6359 eller mail jalin@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Den 20. april 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Om os
Børnehuset Godthåb er en integreret institution, som er normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.
Vi er en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, som består af 700 børn og 200 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger. Fælles for dagtilbuddet er, at vi arbejder på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn. Vi er løbende en del af en række spændende projekter pt. ”Børns tidlige sprog”, ”Stærkere læringsfællesskaber” samt udvikling og implementering af Dagtilbud for alle.
Du kan læse mere om Lystrup-Elsted Dagtilbud på vores hjemmeside her