Børnehuset Klokkervej, som ligger i Åbyhøj Dagtilbud, søger en pædagog, som har lyst og engagement til at indgå i vores gode faglige fællesskab.
Stillingen er i vores børnehaveafdeling med opstart 1. januar 2026. Der vil være mulighed for en fastansættelse på sigt.
Hvis du har erfaring som Fagligt Fyrtårn, eller drømmer om at få det, så er muligheden her.
Vi kan tilbyde en stilling i et velfungerende hus, med et godt arbejdsmiljø. Vi brænder for at skabe et trygt, varmt og inkluderende miljø for alle børn. Vi arbejder bla. med ”kontakt før opgave” og at ”alle børn vil, hvis de kan” tilgangen.
Vores dagligdag er præget af en genkendelig struktur med fokus på leg, inddragende og inkluderende børnefællesskaber, samt en omsorgsfuld og indlevende omgangstone. Vi har en reflekterende tilgang til den pædagogiske opgave, og et stort engagement for at udvikle vores faglighed og dygtiggøre os sammen.
Vi søger en pædagog:
Vi kan tilbyde:
Børnehuset Klokkervej har i alt 86 skønne børn i alderen 0-6 år, som er fordelt på to afdelinger under samme tag.
I vuggestuen er der to grupper med hver 13 børn, og i børnehaven tre grupper med 20 børn i hver. Vi ligger centralt i Åbyhøj og har en stor nyrenoveret legeplads med direkte adgang til sø, park og natur. Der er gåafstand til biblioteket, områdets gode legepladser og bus 15 stopper lige udenfor døren.
Vi er en stabil personalegruppe på ca. 20 ansatte med et bredt spænd i alder, køn og erfaring. Vi bidrager alle aktivt til det gode arbejdsmiljø, og vi er meget bevidste om, at vi har et fælles ansvar for at få det til at lykkes.
Vi gør os umage med at tage godt imod nye kolleger, og at give plads til ideer og erfaringer. Der tilbydes sparring og opfølgning i forbindelse med opstarten, så man kan få hjælp og støtte til at komme godt i gang. Forberedelsestiden er indlagt i mødeplanen, så der sikres kvalitet i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis.
Huset har en velfungerende frokostordning fra eget produktionskøkken. Vi har en dejlig forældregruppe som støtter og bakker op om vores hus, og som hjælper i forbindelse med vores mange gode traditioner i løbet af året samt diverse praktiske gøremål.
Har du særlige interesser eller kompetencer, med sprogarbejde, musik, æstetik, håndværk mm., så skriv det gerne i din ansøgning. Medsend eksamensbevis på, at du er uddannet pædagog og medsend gerne anbefalinger.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Deltid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Gitte C. Lauridsen på tlf. 41872790. Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Klokkervej
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 16-11-2025
Vi indkalder til samtaler løbende.