Børnehuset Liv - Husassistent søges, 16 timer ugentligt med mulighed for pædagogmedhjælper-timer (15,5 timer)

Har du lyst til at gøre en forskel i børns hverdag – både i køkkenet og i legen?

Vi søger en engageret og glad husassistent 16 timer om ugen – og hvis du har lyst, er der yderligere 15,5 medhjælpertimer

Vi sørger for grundig oplæring af dig som husassistent. Det vigtigste for os er, at du har et godt overblik, et smittende godt humør og lysten til at arbejde i en hverdag fyldt med skønne børn. Hvis du ovenikøbet synes, det kunne være sjovt at tage børnene med i køkkenet en gang imellem og arbejde med begreber som madmod og madlyst, er det et stort plus.

Hvad indebærer jobbet som husassistent?
Vi får leveret økologiske måltidskasser fra Fru Hansens Kælder, så menuplaner og ernæringsberegninger er allerede på plads.
Din opgave bliver at:

  • Tilberede maden ud fra de medfølgende opskrifter
  • Servere måltidet for børnene
  • Stå for oprydning, afrydning og opvask efter frokost

Hvis du vælger at kombinere med pædagogmedhjælper-timerne, bliver du en del af det pædagogiske team og deltager i børnenes hverdag, leg og aktiviteter.

Vi tilbyder:

  • Et hjertevarmt og hjælpsomt kollegafællesskab
  • En hverdag fyldt med smil, nysgerrighed og liv
  • Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
  • En fleksibel stilling med mulighed for at sætte dit eget præg

Lidt om os i Børnehuset LIV

Vi er 17 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn som summer af glæde og nysgerrighed

Vi er en personalegruppe på 10personer, som glæder os til at møde dig

Vi er et hus, hvor vi har stor fokus på vores børn og hele tiden ser potentialet og tilpasser pædagogikken efter barnet og legen.

Vi er gode til at se fællesskabet, inddrage alle børn og være åbne omkring det, vi gør.

Børnehuset Liv er en gammel institution, som emmer af gode historier og fortællinger. Huset er opbygget af en masse små kroge, hvor børnene kan finde på de mest fantastiske lege, et puderum til fysisk leg, værksted til de kreative dage og et stort fællesrum til den åbne leg. 

Vi har en flot grøn legeplads med muligheder for at fordybe dig, for at finde de små rum og for de store lege med fysiske udfordringer - og meget mere. Udover legepladsen har vi en fantastisk natur i vores baghave, og vi nyder at bruge lokalområdet og de muligheder, der er i dette.

I Børnehuset Liv er nogle af de vigtigste nøgleord fællesskab, åbenhed og forældresamarbejde.

Vi dyrker de små og store fællesskaber, mens vi hele tiden har øje for det enkelte barn.

Vi vægter meget højt at have et godt samarbejde. Vi er meget åbne i vores pædagogik, og vil gerne have vores forældre med i hverdagen og i støtten om det enkelte barn.

Børnehuset Liv er det perfekte sted at være barn.

Ansættelse: snarest eller den 1. december 2025
Arbejdssted: Børnehuset LIV Ny studstrupvej 3B 8541 Skødstrup
Ansøgningsfrist: Den 20. oktober 2025
Du er velkommen til at kontakte Solveig Houe Viftrup sohv@aarhus.dk

Vi afholder løbende samtaler

Send din ansøgning og CV – vi glæder os til at høre fra dig.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 16 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobnummer:
28684
Frist:
Tiltrædelse: 01-12-2025
Arbejdstid: Deltid
Ansættelse: Fast
1. Kontaktperson:
Solveig Houe Viftrup Pædagog Børnehuset Fjældevænget +4587138291
Afdeling:
Børnehuset Liv
Lokation: Ny Studstrupvej 3B, 8541, Skødstrup, Denmark
VI SØGER ALTID
Vi søger altid inden for disse områder.
Fælles for disse jobs er, at du kan hjælpe med at gøre en forskel for aarhusianere og hjælpe dem til at få en bedre hverdag.

Læs mere

OPRET JOBAGENT
Her kan du oprette en jobagent.
Jobagenten sender dig en mail, hver gang vi har et ledigt job, der passer til de kategorier, du har indtastet.

Opret jobagent

UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Her kan du læse om uopfordrede ansøgninger og undtagelser.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE
Rådhuset
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

TLF. 89 40 20 00
CVR-nummer: 55133018