Brænder du for at lave mad til børn? Så bliv køkkenmedarbejder i Vores Sted
Vi søger en ny frisk medarbejder til vores køkken fra 01.09.2025 eller snarest derefter.
Stillingen er på 34 timer fordelt over ugens fem hverdage.
Hvis det har interesse, er der mulighed for vikartimer som pædagogmedhjælper på stuerne.
Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk svarende til FVU-trin 4.
Om jobbet
Børnehuset Vores Sted er én af 9 afdelinger, som har hver sin køkkenmedarbejder.
Du kommer til at stå for at lave menuplaner, indkøb, tilberede maden og sørge for oprydning og opvask.
I vores afdelinger er ca. 95% af maden økologisk – og alle har generelt fokus på sund, spændende og ernæringsrigtig kost.
Vores intention er at give børnene gode madoplevelser og lære dem at spise mange forskellige ting.
Som køkkenmedarbejder er dine opgaver selvstændigt at:
- Planlægge, indkøbe og tilberede mad til frokost til vores ca. 90 børn (vuggestue og børnehave) - og eftermiddagsmad til vuggestuebørnene.
- Anrette maden på rulleborde til stuerne
- Rengøre køkkenet og udføre egenkontrol
- Dagligt vaske op og rydde op
Du vil være eneste køkkenmedarbejder, der er ansat i Vores Sted.
Din profil
Vi forventer, at du er glad for at lave mad, har et godt overblik og har viden om eller uddannelse i kost og ernæring – og gerne med ønske om at dygtiggøre dig. Du skal være indstillet på at have børn og voksne omkring dig i køkkenet.
Jobbet er meget selvstændigt og hverdagen travl, så det er vigtigt, at du kan klare at have gang i mange ting på én gang og er indstillet på, at der hurtigt kan ske ændringer i hverdagen.
Derfor skal du vælge os
Vi prioriterer det gode arbejdsmiljø og har en høj faglighed og stor respekt for hinandens arbejde – og vi forventer, at du vil indgå i et tæt samarbejde med det øvrige personale i afdelingen.
Desuden vil du have mulighed for at sparre med andre køkkenmedarbejdere på tværs af afdelingerne.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være efter overenskomst.
Hvis du vil vide mere:
Du kan læse om Børnehuset Vores Sted her – og gerne aftale besøg i uge 31 eller høre mere hos pædagogisk leder Michelle på tlf.: 2459 4592. Vi holder ferielukket i uge 28, 29 og 30.
Ansøgning
Ansøgningsfrist den 05.08.25. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 7. august.
En del af Midtbyens Dagtilbud
Børnehuset Vores Sted er én af Midtbyens Dagtilbuds ni afdelinger med næsten 600 børn.
I dagtilbuddet er vi omkring 180 medarbejdere, hvilket betyder, at vi har mange forskellige ressourcer at trække på - til gavn for børnenes trivsel og udvikling.
Vores børnesyn gør, at vi i det pædagogiske arbejde har fokus på at arbejde med læringsmiljøer, så alle børn har mulighed for deltagelse. Udviklingsarbejdet foregår dels på dagtilbudsniveau, hvor ressourcepersoner og ledere fra afdelingerne arbejder sammen, dels i afdelingerne hvor tiltag prøves af i praksis.
Vi vægter fællesskabet i dagtilbuddet højt og holder derfor en pædagogisk lørdag for alle medarbejdere én gang årligt. Her tager et aktuelt emne op, som er relevant for alle afdelinger.
Alle afdelinger har frokostordning og egne køkkener, hvor der hver dag produceres ernæringsrig, økologisk mad. Måltidet har stor pædagogisk betydning: Børnene præsenteres for meget forskellig mad og får gennem maden kendskab til årstiderne, højtider og traditioner.
Midtbyens Dagtilbuds distriktsskole er Samsøgades Skole, som vi arbejder tæt sammen med – bl.a. i overgangen fra børnehave til skole.